Af Helge Lynggaard

DLG er ikke lige ved at etablere sig i hverken Kina eller Brasilien, selv om selskabet i de senere år er blevet mere og mere internationalt.

Det understregede DLG’s adm. direktør Asbjørn Børsting på Landbrug & Fødevarers økonomikongres i Kolding i tirsdags.

- For tre-fire år siden lagde vi vores strategi, som betyder, at vi satser på Skandinavien og Tyskland samt et-to hovedområder, som kunne være Frankrig og Polen. Frankrig vil i de næste par årtier være Europas største landbrugsland, og vi kan bedre overskue at udbygge vores aktiviteter i Frankrig end starte noget helt nyt fra bunden i Kina, sagde Asbjørn Børsting.

Han forventer, at en stadig større del af DLG’s omsætning vil komme fra udlandet.

I 1999 var 91 procent af vores omsætning i Danmark.

Sidste år var Danmark og Tyskland med Sverige på en tredjeplads. I 2020 forventer jeg, at cirka 25 procent af omsætningen sker i Danmark, mens resten kommer fra udlandet. Jeg er ikke i tvivl om, at det er den vej, det vil gå med de rammebetingelser, der lægges op til herhjemme, sagde Asbjørn Børsting.

Han understregede, at trods den globale afmatning er der en stigende efterspørgsel efter korn og andre planteprodukter.

- Der er en efterspørgselsstigning globalt på 2,5 – 3,5 procent om året på planteprodukter under ét, for der er stadig behov for fødevarer. Men det betyder, at med en robust efterspørgsel tror jeg også på en solid prisudvikling på vores planteprodukter.

Asbjørn Børsting uddybede senere, at han optimisme med hensyn til prisudviklingen baserer sig på energipriserne.

- Energipriserne er en god indikator. Hvis olieprisen falder, risikerer vi også, at kornpriserne falder. Men der er ikke ret mange, der tror på at oliepriserne falder og jeg tror heller ikke på at kornprisen vil falde. Ser vi frem til 2020 tror jeg, at kornprisen vil være højere end i dag. Energipriserne vil stige, og kornprisen vil følge med - og det samme vil svinepriserne, mente Asbjørn Børsting. 

Gmo uden om Europa

Mens gmo-teknologien vokser globalt, går udviklingen uden om Europa.

- Den europæiske teknologiforskrækkelse er stadig stor. Man kan have mange tanker om, hvor længe Europa kan holde til den isolation, men jeg tror, at Europa også vil flytte sig. Det handler jo ikke kun om brugen af pesticider. Det handler også om at dyrke med højere udnyttelse af vand og næringsstoffer og med nogle forbedrede egenskaber i slutprodukterne. Og det er måske nogle af de oversete faktorer ved gmo-teknologien, sagde Asbjørn Børsting. 

Cisgenese

Han påpegede, at en anden ny teknologi – cisgenese – er en forædlingsteknik, som man kan komme langt med og det kan måske være vores løsning her og nu.

Cisgenese er en betegnelse for den teknologi, hvor egenskaber kun flyttes inden for den samme art lige som i konventionel planteforædling blot langt hurtigere. Denne teknologi bør ikke vække bekymring – selv ikke hos teknologiforskrækkede europæere, fastslog Asbjørn Børsting.