< Tilbage

Med opkøb sætter Aller Aqua handling bag vækststrategi22-12-2011 - 23:19

Aller Aqua Group A/S ved Christiansfeld har taget et stort skridt til en udvidelse af virksomheden med opkøb af fiskefoderfabrik i Egypten med 42 medarbejdere

 

Fra underskrivelsen af købsaftalen ses fra venstra Kathrine C. Schleisner, IFU, Hussien Mansour, Zoocontrol, Henrik Halken og Carsten Jørgensen, Aller Aqua Group og siddende Adel Mansour, Zoocontrol. Foto: Aller Aqua.

Aller Aqua Group har netop underskrevet en købsaftale, hvor virksomheden sammen med IFU

(Industrialiseringsfonden for udviklingslandende) overtager 60 procent af aktierne af den

familieejede fiskefoderproducent ”Zoocontrol” lidt uden for Cairo i Egypten.

Familien bag Zoocontrol beholder 40 procent og fortsætter i selskabet for at varetage den

daglige drift, sekunderet af Aller Aqua Group.

Det er to års tætte forhandlinger, markedsundersøgelser og vurderinger, der nu har gjort at

man er nået til enighed om overtagelsen og dermed etableringen af det nye selskab ”Aller

Aqua Egypt” oplyser Aller Aqua i en pressemeddelelse.

Det nye selskab vil få en egyptisk adm. direktør mens Aller Aqua Group vil varetage formandsposten.

Selskabet beskæftiger fra starten cirka 42 medarbejdere og vil få en betydende produktion

af miljøvenligt fiskefoder.

Dermed kommer Aller Aqua Group til at beskæftige omkring 200 medarbejdere i samtlige

tilknyttede selskaber.

 

Ekspansiv Aller Aqua strategi

Aller Aqua har henover sommeren lagt sidste hånd på det, der er den mest ekspansive

strategi i Aller Aquas historie.

- Gennem øget salg og opkøb ønsker vi at fordoble vores salg af fiskefoder i løbet af de

næste fire år, siger procurement director Henrik Halken, Aller Aqua.

Med tre eksisterende fabrikker i Europa – hvoraf den seneste, en fabrik til over 200 mio.

kroner, blev indviet i Tyskland i 2008 - er det nu tid til at etablere sig på andre kontinenter,

hvor væksten er markant højere end i Europa, fortsætter Henrik Halken.

Opdrættede fisk udgør i dag over 50 procent af de fisk, der spises på verdensplan. Og med

årlige vækstrater på fem-ti procent er fiskeopdræt i dag verdens hurtigst voksende fødevareproduktion.

- Med købet af virksomheden i Egypten sætter vi nu handling bag

vækststrategien. Egypten er et af de helt store markeder i Nordafrika, som betyder, at vi får en

platform, som vi kan bygge videre på i den del af verden, siger Henrik Halken.

 

Produktion i Egypten

- I Egypten ser vi et stort marked for os. Faktisk er Egypten verdens næststørste producent

af fisken ”Tilapia”, kun overhalet af Kina. Derfor har vi også sikret os yderligere 6000

kvadratmeter industrigrund ved siden af den eksisterende fabrik. Her er allerede påbegyndt opførslen af en ny fabrikshal, som skal give plads til yderligere ekspansion for Aller Aqua Egypt i

fremtiden.

- Vi er godt klar over at Egypten i øjeblikket er igennem en del turbulens. Men vi ved også, at

der vil være fornuftige vækstmuligheder ikke kun i Egypten, men også i landene tæt på.

Og med over 80 mio. mennesker i et marked, der konsumere store mængder fisk, er der

nok at tage fat på.

- Vi vil i Egypten få en god kombination af vores erfaring i salg og produktion gennem snart

50 år, samt nogle særdeles kompetente og ambitiøse lokale medarbejdere hos vores

partner i Egypten, siger Henrik Halken.

Kommenter artikel


Kommentarer

< Tilbage