Af Helge Lynggaard

Eksporten af svinekød er et af Danmarks eksporteventyrer og har i mange år haft en stor betydning for landets samlede eksportindtægter. Men i de seneste år er væksten ikke fulgt med på grund af pres på konkurrenceevnen. 

Det fremgår af en analyse af hele svinesektorens konkurrenceevne, som er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer.

Den danske svinekødssektor er påvirket af den stigende konkurrence fra Polen, Spanien og Tyskland, hvor der investeres kraftigt i udvidet produktion, og hvor der opleves fremgang i den værdiskabende og arbejdstunge forædlingsproces. 

I Tyskland blev der slagtet cirka 60 mio. svin i 2011. En stigning fra omkring 42 mio. slagtede svin i 2000. I samme periode er der i Danmark slagtet omkring 20 mio. svin om året.

Stigende produktion 

og import

Fremgangen i Tyskland er drevet af en kombination af stigende produktion af svin på hjemmemarkedet og stigende import af svin og udskæringer til videreforarbejdning. 

I 2001 var den danske eksport over dobbelt så stor som den tilsvarende tyske svinekødseksport. I dag er den danske eksport markant under tysk eksport. Men i den tyske eksport indgår dansk kød, der er forædlet i Tyskland.

Fremgangen i Polen sker til dels på baggrund af danske investeringer og dansk forarbejdet kød.

Ifølge analysen har de pågældende lande store konkurrencefordele i lave lønninger, mens høje afgifter, miljøomkostninger og administrative byrder forringer vilkårene for en ellers stærk branche i Danmark.

Teknisk effektivitet i top

Men på andre områder står danske svineproducenter meget stærkt i forhold til konkurrenterne.

Danmark ligger i toppen, når det gælder den tekniske effektivitet. Der produceres således 26,2 slagtesvin pr. årsso. I Tyskland er det tilsvarende tal 23,4.

I Holland produceres 26,5 slagtesvin pr. årsso, men i analysen bemærkes det, at de hollandske producenter benytter markant mere medicin og producerer med en kortere diegivningsperiode. 

Mere medicin kan medvirke til at bringe flere grise til slagtning, og en kortere diegivningsperiode øger antallet af grise pr. so, da den hurtigere kan løbes og nå faring igen.

Medicinforbrug

Forbruget af kritiske anibiotika – fluoroquinoler og cephalosporinger – er meget begrænset i Danmark og blandt de undersøgte lande har Danmark klart det laveste forbrug af disse kritiske antibiotika-typer.

Også når det kommer til tilvækst og foderforbrug ligger de danske producenter blandt de mest effektive. Danske svineproducenter opnår den absolut bedste tilvækst i slagtesvinestaldene, nærmeste konkurrent er Sverige. Foderudnyttelsen i de danske svinestalde er også på et meget højt effektivitetsniveau. På denne konto taber især USA og Brasilien. Svineproducenterne på det amerikanske kontinent har generelt en lav effektivitet – de har få slagtede grise pr. årsso og en lav foderudnyttelse.

Særlig momsregel 

og energistøtte

Når danske svineproducenter alligevel taber terræn i konkurrencen hænger det blandt andet sammen med, at tyske producenter har fordel af en særlig tysk momsregel, som giver producenter en gevinst på cirka 27 kr. pr. produceret slagtesvin. I Tyskland gives der også investeringsstøtte til staldbyggeri og til vedvarende energi som solceller, så tyske landmænd henter en ekstra bonus ved at dække staldtage med solceller. Desuden påpeges det i analysen, at miljøansøgninger behandles væsentligt hurtigere i Tyskland end i Danmark.