Af Helge Lynggaard

Cheminova har endnu en gang i foråret måttet lide den tort at ende i bunden af en imageundersøgelse sammen med den krakkede Amagerbanken.

Det synes adm. direktør Kurt Pedersen Kaalund, Cheminova A/S, ikke er så opmuntrende – og han mener også, det er ufortjent.

Under et arrangement for en gruppe journalister fra foreningen Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister i onsdags gjorde han rede for nogle af de tiltag, som han synes burde give et bedre image og dermed en bedre placering i imageundersøgelsen.

- Jeg ved godt, at de gamle historier om miljøproblemer og forureningen ved Høfde 42 stadig forfølger os, selv om det var statens oplagringsplads og ikke vores. Vi blev anvist at bruge den, fordi man dengang ikke kendte til andre muligheder for at bortskaffe affaldet, sagde Kurt Pedersen Kaalund.

Han fortalte, at Cheminova i midten af 1980’rene afsatte en halv milliard kroner til at komme miljøproblemer i produktionen til livs.

- I dag har vi helt styr på miljøet her, for ellers fik vi ikke lov at producere, tilføjede direktøren.

Han understregede, at i de seneste 20 år har mediernes interesse for virksomheden da også været mere drejet hen mod anvendelsen af midlerne og sikkerheden ved brugen af dem – især i udviklingslande. Han henviste blandt andet til avisartikler, hvor bønder i Brasilien brugte meget giftige midler uden beskyttelse.

Udfaset ved udgangen af 2010

Kurt Pedersen Kaalund fortalte, at Cheminova har valgt at udfase de mest giftige midler – de såkaldt WHO klasse 1 produkter - i ulande og en række andre lande med udgangen af 2010.

- Vi har en stribe produkter, vi har valgt at udfase i udlandet, og dermed er vi gået foran, fordi vi ikke kunne sikre brugen af dem.

- Det betyder, at de produkter i dag kun sælges i Nordamerika, Australien og Europa. Alle andre steder er det slut. Dermed imødekommer vi et stigende krav om etisk og social ansvarlighed, sagde Kurt Pedersen Kaalund, og fortalte, at koncernen har tilsluttet sig FN’s Global Compact sidste år, som er et initiativ, der skal sikre virksomheders samfundsmæssige ansvar.

- Det ærgrer mig, at vi ikke er lykkedes med at få historien om udfasning af klasse 1 produkterne ud, sagde Cheminova-direktøren til de forsamlede journalister.

Piktogrammer som del af brugsvejledning

Han tilføjede, at et andet initiativ til at gøre anvendelsen af virksomhedens produkter mere sikker er brugen af piktogrammer.

- Vi kommer ud over hele verden, og der er mange steder, hvor brugerne ikke kan læse. Derfor er vi begyndt at bruge piktogrammer sammen med vores brugsvejledninger, så de kan forstås uanset om man kan læse eller ej.

Kurt Pedersen Kaalund fortalte, at samtidig med udfasningen af de giftigste produkter har Cheminova stillet alternativer til rådighed, så virksomheden har kunnet fastholde sin markedsmæssige position.

På et spørgsmål om, hvorfor nogle produkter bliver trukket ud fra nogle lande, men ikke fra andre, forklarede han, at det handler om, at produkterne skal godkendes i hvert enkelt land.

- Nogle af de studier, der kræves for en godkendelse af produktet er ikke ens fra marked til marked. Derfor kan vi ikke bruge godkendelsen fra et land og direkte overføre den til et andet land. Der er jo for eksempel stor forskel på de klimatiske forhold rundt om i verden, og derfor er godkendelsen nødet til at være afpasset til det enkelte land, fortalte Kurt Pedersen Kaalund.

Landsbyprojekter

- Efter at udfasningsplanen er gennemført er vi begyndt på nye opgaver herunder landsbyprojekter i ulande sammen med en række samarbejdspartnere. Projekterne skal vise, at med moderne landbrugsteknologi og korrekt anvendelse af produkter kan levevilkårene forbedres hos befolkningen i landbrugsområderne. På den måde forsøger vi at tage medansvar, der rækker længere end vores traditionelle forretning, sagde Kurt Pedersen Kaalund.