- Vi har fået tygget rapporten fra de syv grønne organisationer godt igennem.
- Budskaberne i rapporten er noget, vi alt sammen kender i forvejen. Det er den type af budskaber, som man må forvente fra de foreninger.
- Der er ikke noget nyt i det. Det nye er, at de har skrevet det sammen i en pjece.
Det siger Henrik Frandsen, der er viceformand i primærbestyrelsen i Landbrug og Fødevarer, til Grovvarenyt, da vi spørger om kommentarer til den rapport, der er omtalt på næste side.
Noget af et skræmmebillede
- De tal, statistikker og beregninger, som de syv organisationer bruger i deres rapport, er ikke forkerte.
- Men nogle af dem er forældede og nogle bliver bragt i en forkert sammenhæng. Men der er ikke noget af det, der er desideret forkert, forklarer Henrik Frandsen.
- Men deres valg af tabeller giver vel ikke et dækkende helhedsbillede af landbruget?
- Nej, og slet ikke, når man bruger tal, der er 8 år gamle.
- Desuden er deres vinkling jo, at det hele går den forkerte vej i dansk landbrug, og dermed får de skabt noget af et skræmmebillede, fastslår Henrik Frandsen.
- I organisationernes egen nyhed om rapporten bliver der lagt op til store ændringer af landbruget, og Ekstra Bladet har brugt rapporten som begrundelse for, at dansk landbrug bør lukkes. Hvad siger du til det?
- Det kommer ikke bag på mig, at det er de holdninger, der kommer fra de foreninger.
- Nok ikke, at man skal lukke landbruget, men det er klart holdningen i Danmarks Naturfredningsforening, at vi skal have et helt andet landbrug i Danmark, siger Henrik Frandsen.
- Hvad siger du til de grønnes ønsker om, at alt skal være økologisk og på mindre bedrifter - det må være lidt a la Bonderøven i fjernsynet?
- Der er noget stokroseidyl over deres ønsker.
- Men jeg er overbevist om, at det ikke var bedre at være landmand i gamle dage, og husdyrene havde det nok heller ikke bedre dengang.
- Mange af mine forgængere i landbruget blev jo slidt op af det fysiske arbejde.
- Det er vi heldigvis ude over i dag, hvor ny teknologi har overtaget det manuelle arbejde.
- Der er jo ikke noget andet erhverv, der har været dygtigere til at implementere ny viden og ny teknologi end vi har været i landbruget.
- Der er vel heller ingen andre erhverv, der har præsteret en større produktivitetsfremgang år for år over en lang årrække?
- Nej. Der er jo virkelig noget, vi kan bryste os af, at vi i den grad har udviklet og tilpasset vore landbrug.
- Derfor er det jo også større eller store specialiserede landbrug, vi har i dag.
- Der er jo ikke plads til små landbrug med to køer og fem grise samt høns, ænder og gæs gående på gårdspladsen.
Danmark er utroligt velegnet til landbrugsproduktion
- De syv organisationer hæfter sig meget ved, at vi er det land i Europa, hvor landbrugsarealet udgør den største procentdel af landets samlede areal, fortsætter Henrik Frandsen.
- Jeg tror nu, at landbruget i Holland har en større andel af landets samlede areal, end vi har.
- Men det understreger blot, at Danmark er utroligt velegnet til landbrugsproduktion.
- De skriver dog, at landbrugsarealet i Danmark er blevet mindre siden 1800-tallet. Vidner det ikke om, at Danmark historisk set er et landbrugsland, hvor man dyrker så meget som muligt?
- Reduktionen af landbrugsarealet skyldes, at der er brugt landbrugsjord til udvidelse af byer og veje.
- Det er jo ikke vild natur, vi dyrker op. Og det, de syv organisationer stræber efter er vel en form for kulturlandskab, som man havde engang, for eksempel med enge, hvor der går græssende køer.
- Hvis de ikke kan få jer til at sætte køer ud på engene, vil det hele så ikke bare gro til?
- Ja, det er det, der vil ske. Jeg tror ikke, at der er ret mange, der stræber efter helt oprindelig natur, hvor vi bare skal lade det hele gro til.
- Det, de stræber efter, er snarere et landbrug som for 100 år siden.
- Hvordan skal det hænge sammen med danske lønninger?
- Det kan slet ikke hænge sammen, lyder svaret.
- Vi lever jo i en moderne verden, hvor vi er meget specialiserede, og hvor det er en meget lille del af de beskæftigede i Danmark, der producerer fødevarer til resten af samfundet, som så kan producere vel-færdsydelser, forbrugsgoder, serviceydelser og underholdning mm.
- Det ville jo falde helt sammen, hvis vi skulle tilbage til den gamle model, og måske 25 procent af arbejdsstyrken skulle beskæftige sig med landbrug og produktionen af fødevarer, konstaterer Henrik Frandsen.
Arbejder videre med at løse
en række udfordringer
-Rapporten fra de syv organisationer vidner jo om, at vi stadig har en række udfordringer i landbruget, som vi arbejder videre med at løse.
- Vi har halveret overskuddet af næringsstoffer, og arbejder på yderligere reduktioner.
- Der bliver også taget hånd om de udfordringer, vi har med dødelighed hos pattegrise.
- Det samme gælder ved brug af antibiotika.
- Men der er jo ingen af disse udfordringer, der kan løses som ved at knipse med fingrene.
Inviterer til dialog
-Har I nogen formodning om, hvad en sådan rapport og indstilling til politikerne kan komme til at betyde for landbruget?
Helt ærligt, så tror jeg ikke at den kommer til at betyde ret meget.
Det er jo de kendte synspunkter, der bliver linet op en gang mere, svarer Henrik Frandsen.
- Vi inviterer de syv organisationer til dialogmøde på Axelborg engang i august, hvor vi tre i formandsskabet for primærbestyrelsen i Landbrug&Fødevarer vil mødes med dem og for at få en snak om det her, forklarer Henrik Frandsen. Han tilføjer:
- Vi har ikke noget at skjule, og derfor vil vi gerne i dialog med dem om de her forhold.
- Med den nye rapport er politikerne er jo ikke blevet præsenteret for noget, som de ikke vidste i forvejen. Men rapporten kan nok give grobund for en enkelt sommerhistorie i avisen her i agurketiden.
- Når vi ser på landbrugets belastning pr. kg kød eller pr. kg korn, så er der nok ikke mange steder i verden, at den er mindre.
- Vi har jo et meget lille forbrug af gødning, pesticider, an-tibiotika m.m., og vi kan godt være stolte over at ligge i superligaen på disse områder.
- Vi har en førerposition, hvor man i andre lande kan lære af os.
Gunner Buck