< Tilbage

Landbruget er overset i udviklingsbistand08-07-2011 - 20:36

 

Pengene bliver i stedet brugt til andre formål som sygdomsbekæmpelse og infrastruktur, og det er med til at øge fødevarekrisen, påpeger statskonsulent Søren Skafte

Én procent vækst i landbruget bekæmper fattigdom langt mere effektivt end én procent vækst i for eksempel olieindustrien, siger statskonsulent Søren Skafte, Rom, der konstaterer, at Danmark også negligerer landbrug og fødevareproduktion i udviklingspolitikken. Foto: FAO/Guilio Napolitano

 

Af Helge Lynggaard

 

Vi kommer ikke uden om, at en væsentlig årsag til vores øjeblikkelige og kommende problemer med den globale fødevareforsyning hænger sammen med, at landbrug er overset i udviklingsbistanden, skriver statskonsulent Søren Skafte, ambassaden i Rom i en indberetning til Fødevareministeriet.

- Udviklingsbistanden er faldet ret meget. Og det er en for lille del af den samlede, globale bistand, der er øremærket til landbrugsproduktionen. Pengene bliver i stedet for brugt til sygdomsbekæmpelse, infrastruktur som nye veje og lufthavne og mange andre formål. Og ikke et ondt ord om det. Men det betyder, at der bliver færre penge til at hjælpe landbefolkningen med at opdyrke jorden, påpeger Søren Skafte overfor Grovvarenyt.

 

Søger til storbyerne

- Der er ellers mange gode grunde til at få landbefolkningen til at blive på landet og opdyrke jorden. I stedet for søger de til storbyerne, hvor der ikke er noget arbejde, og hvor de bor i slumområder med sociale problemer til følge, fortsætter Søren Skafte.

I 1986 gik 19 procent af de rige landes bistand til landbruget i udviklingslandene.

I 2006 var andelen faldet til under tre procent og ligger i øjeblikket på godt fem procent.

Danmark stikker ikke af fra det generelle billede – landbrug og fødevareproduktion i udviklingslandene er også negligeret i dansk udviklingspolitik, påpeger Søren Skafte.

Men det er ikke kun donorlandene, der har svigtet. Udviklingslandene har også selv et ansvar. Alt for mange lande lever ikke op til de højtidelige erklæringer, de selv har vedtaget, go mange har heller ikke fokus på, at én procents vækst i landbruget bekæmper fattigdom langt mere effektivt end én procent vækst i eksempelvis olieindustrien, skriver Søren Skafte i sin indberetning.

Her nævner han også en række andre faktorer, der bidrager til fødevarekrisen. Det er blandt andet prisdannelsen, som er afhængig af lagrene af fødevarer og den kommende høst.

 

Stigende energipriser

Samtidig har de voldsomt stigende priser på olie, energi og gødning øget omkostningerne til fødevareproduktion, og mange landmænd har derfor ikke reageret på de sidste års høje priser med en tilsvarende forøgelse af de tilplantede arealer.

Desuden skal der tages højde for, at biobrændsler konkurrerer med fødevarer om landbrugsjorden.

 

Øget forbrug

Desuden ser vi et øget forbrug af fødevarer blandt nye middelklasseforbrugere i Fjernøsten, Sydamerika og faktisk også i Afrika. Mens vi i Danmark og andre vestlige lande lider under meget lav eller ingen økonomisk vækst, kan en række økonomier i Asien, Sydamerika og Afrika faktisk opvise pæne vækstrater. Sammen med befolkningstilvæksten især i de fattige lande bidrager det til generel større efterspørgsel efter fødevarer.

Kommenter artikel


Kommentarer

< Tilbage