< Tilbage

Lantmännen har nået mål for besparelser halvandet år før planlagt31-07-2011 - 22:36

Koncernen har allerede nået målet på 400 millioner svenske kroner. 
Det mål skulle først være nået med udgangen af 2012. 
Men det stopper ikke Lantmännens appetit på besparelser og forbedringer.

fototekst: - I det seneste kvartal har vi lanceret et obligatorisk ud-viklingsprogram for alle nye ledere, der skal hjælpe dem til at motivere deres medarbejdere, skabe gode hold og levere gode, holdbare resultater, skriver Lantmännens koncernchef Per Strömberg i sin beretning.

 

“Shape” er Lantmännens program for reduktion af administrative omkostninger. 
Koncernen har allerede nået besparelser på 400 millioner svenske kroner, der var det oprindelige mål for dette program. 
Det mål skulle først være nået med udgangen af 2012. 
Men, det stopper ikke Lantmännens appetit på besparelser.
- Programmet er vel gennemført, og vi har fortsat en del aktiviteter tilbage, som fortsat kan give besparelser.
Det skriver Per Strömberg, der er administrerende direktør og koncernchef for Lantmännen, i sin beretning i koncernens netop offentliggjort Delårsrapport - Januari-juni 2011.

273 millioner SEK sparet 
på varestrømme i 1. halvår
De fortsatte besparelser ventes først og fremmest i det Landmännen kalder Geografic Footprint - det vil sige omallokering af koncernens virksomheder og øget effektivitet på udnyttelse af lokaler i kombination med mu-lighederne for at udleje frigjorte lokaler, fremgår det af koncern-chefens beretning. 
- På området varestrømme har vi i første halvår hentet be-sparelser på 273 millioner svenske kroner, hvilket er på linie med vore planer, skriver Per Strömberg.
Bedre planlægning,  færre 
delleverancer og ekspresordrer samt færre reklamationer
Et andet interessant program hos Lantmännen er ETT Lantmännen Lantbruk - et program som man fortsat arbejder med.
Under forårsarbejdet prøvede man en ny organisation og nye arbejdsmetoder i henhold til dette program. 
Det resulterede blandt andet i bedre planlægning, en lavere andel af delleverancer og ekspresordrer samt færre reklamationer, hedder det i omtalen af Division Lantbruk i halvårsrapporten.

Fokus på produktion, 
varemærker og ledelse
- Vi skal til stadighed holde fokus på vore programmer for bedre driftskapital, besparelser på varestrømme og strukturtilpasninger.
- Vi kommer også til at intensivere vore anstrengelser for at skabe en produktion, der er mere styret af efterspørgsel, skriver Per Strömberg i sin beretning.
- Vi skal blive bedre til at producere, hvad kunden efterspørger, så vi kan reducere bindingen af kapital i lagre.
-Bedre planlægning giver bed-re leverancesikkerhed, fastslår han.  
Lantmännen skal fortsat in-vestere i varemærker, påpeger koncernchefen, der er stolt over flere priser for markedsføring samt koncernens indsats for at mindske madspild.
Han peger også på behov for nytænkning og især på udvikling af ledere i koncernen.             Gb




Kommenter artikel


Kommentarer

< Tilbage