Af Anya Engelbrecht

En troværdig udbytteprognose kan bruges til at regulere mængden af hjælpestoffer i marken. Det kan give en mere ensartet kvalitet, mindre høstbesvær, bedre muligheder for lagerstyring og bedre mulighed for at planlægge hvad der skal købes og sælges. Ganske simpelt en optimeret proces og et bedre produkt.

For grovvarevirksomhederne kan det også være interessant på forhånd at kende prognosen for udbyttet i et bestemt område, så man ved, hvad man kan forvente at få ind.

Både hos Seges og de danske universiteter bliver der arbejdet med metoder til at forudsige udbytte og proteinindhold, og foreløbigt viser metoderne godt potentiale. Det blev klart under oplægget ”Udbytte- og proteinprognoser via satellit” til online arrangementet, Planter i fokus, som erstatter årets Plantekongres.

Ønsker data fra grovvarevirksomhederne

Her talte blandt andre Mette Kramer Langgaard, konsulent i Seges PlanteInnovation, som har undersøgt udbytteprognoser i vinterhvede 2020 i Seges’ digitale markstyringsværktøj, CropManager.

- Prognoserne er baseret på 106 udbyttekort fra 2016 og 17 og giver et estimat ud fra satellit alene. Vi har kigget på estimatet og det reelle udbytte på markerne, og konklusionen på undersøgelsen er, at prognoserne ikke var præcise nok til, at landmanden kunne regulere på dem, siger Mette Kramer Langgaard.

Dog viste undersøgelsen også, at der er godt potentiale i denne metode til at stille prognoser. Men der skal meget mere data ind i modellen, for at den bliver præcis nok.

- Vi vil rigtig gerne bruge udbyttedata fra mejetærskere, som kan bruges til at hjælpe modellen med at forudsige variationen i marken. Der skal bruges noget andet data til at forudsige niveauet i udbyttet. Der vil vi rigtig gerne have data ind fra grovvareselskaberne, som jo har meget af det her data fra hver enkelt mark. Det kan virkelig forbedre vores resultater, lyder det fra Mette Kramer Langgaard.

Forsøg med håndholdt udstyr

Carsten Tilbæk Petersen, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, har i ti år samlet data om udbytte i et forsøg, der egentlig handler om eftervirkning af tung trafik og jordpakning. Men i 2020 påbegyndte han at analysere data med henblik på udbytteprognoser.

- Jeg mener, at man som landmand har brug for at kende sine udbytter i god tid før høst, for eksempel for at kunne planlægge sin foderbeholdning i den kommende sæson, siger Carsten Tilbæk Petersen.

Afgrødernes vækst er i forsøget fulgt tæt ved hjælp af måling af spektral reflektans med håndholdt udstyr.

- I dag havde vi måske valgt droner i stedet, men det var ikke en mulighed, da vi startede forsøget i 2010. Dronemålinger kan noget andet end satellitter, fordi de måler fra en meget mindre afstand. Så er der ikke så meget, der kan forstyrre billedet, siger Carsten Tilbæk Petersen.

Hans konklusion er ligesom Mette Kramer Langgaards, at der er gode muligheder for fremtiden.

- Vi fandt potentiale for gode, lokale udbytteforudsigelser ved udgangen i juni måned ved hjælp af den model, der var beregnet ud fra de data, de havde indsamlet gennem forsøget. Vi har ikke testet de her udbyttemålinger systematisk og kan derfor ikke sige ud fra de nuværende data, præcis hvor tidligt vi kan lave en præcis udbytteprognose. Men der er potentiale.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 2, fredag 15. januar 2021