Af Henning Otte Hansen,

seniorrådgiver,

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,

Københavns Universitet

Siden august 2020 har der været kraftigt stigende internationale priser på landbrugsvarer. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil der være udsigt til en ny fødevarekrise, således som vi oplevede det i 2007-08. Spørgsmålet er derfor, om der er bagvedliggende kræfter, som er på vej til at skabe en ny fødevarekrise? Olie- og fragtpriser, høstudsigter samt lagrene bidrager til prisstigninger.

Siden 2007 har der været to store ”prisbobler” eller fødevarekriser, og med den seneste udvikling er vi muligvis på vej til den tredje fødevarekrise. 

Siden juli 2020 har der været en kraftig stigning i de internationale priser på landbrugsvarer. Inden for det seneste år (august 2020 til august 2021) er landbrugsvarerne således steget med 33 pct. 

Fødevarekriserne i 2007-08 og i 2010-12 viser, hvor der i løbet af relativt få måneder var kraftige stigninger i priserne på landbrugsvarer. Fødevarekrisen i 2007-08 skyldtes især små lagre, meget korn til bioenergi samt dårlig høst flere steder i verden. Fødevarekrisen i 2010-12 skyldes især dårlig høst i Rusland og Ukraine.

Prisudviklingen i de kommende måneder – og herunder muligheden for en prisboble og fødevarekrise som i 2007-08 – afhænger blandt andet af de løbende udsigter for produktionens størrelse i de væsentligste lande og områder. Alene vejrudsigterne kan påvirke kornpriserne, så skøn for den fremtidige prisudvikling er behæftet med stor usikkerhed.

Derfor stiger priserne på landbrugsvarer

Der er mange forhold, der på kortere eller længere sigt påvirker de internationale kornpriser. Alt i alt kan der identificeres omkring 30 faktorer, som påvirker de internationale priser på landbrugsvarer. I den nuværende situation er der imidlertid især fem forhold, som er vigtige: Kornlagrenes størrelse, forventningerne til produktionen, olieprisen, transportomkostninger og Afrikansk Svinepest.

Små kornlagre

Størrelsen på verdens samlede kornlagre – beregnet som en andel af det samlede årlige forbrug – har en stor betydning for verdensmarkedsprisen. 

Der er en meget klar sammenhæng mellem lagrenes størrelse og prisen: Når lagrene mindskes, stiger prisen. Når lagrene bliver små, kan man frygte en mangel på korn, og derfor vil man godt betale en højere pris for at gardere sig. Der er også størst prisusikkerhed og prisvariationer, når lagrene er små. Omvendt vil store lagre være udtryk for en overproduktion, og det vil presse priserne ned.  

Samtidig kompliceres det hele af, at påvirkningen også går den anden vej: Når priserne er høje, vil man typisk tømme lagrene, så på den måde påvirker priserne også lagrenes størrelse. Under alle omstændigheder er det værd at lægge mærke til udviklingen i verdens samlede kornlagre, for hvis man kan forudsige lagerudviklingen, kan man med stor sandsynlighed også forudsige prisudviklingen.

Verdens samlede kornlagre er faldet hvert år siden 2017/18, og det vil naturligt få priserne til at stige. 

Verdens kornlagre ligger i stigende grad i Kina, og det gør værdien af lagre som stødpude mere usikker. Kinas kornlage er de seneste 10 år øget fra 33 pct. af forbruget til 75 pct. af forbruget.

Det er usikkert, om Kina vil reducere lagrene væsentligt i takt med stigende priser – eller om de nuværende store lagre skal fastholdes ud fra et sikkerhedspolitisk motiv. Hvis lagrene mere eller mindre fastholdes, vil de ikke bidrage til at stabilisere verdensmarkedspriserne.

Forventningerne til produktionen det kommende år

Forventningerne til kornproduktionen i 2021/22 er, at produktionen igen vil være mindre end forbruget. Selv om der forventes et lille underskud, og selv om der resterer en meget stor del af 2021/22, er det et dårligt signal for markederne, at produktionen ikke kan opfylde forbruget.

Olieprisen

Olieprisen – eller mere generelt energipriserne – har også en betydning for priserne på landbrugsvarer, herunder især korn. Priserne på olie og hvede følges således ad, jf. figur 5.

I en lang periode været en klar sammenhæng mellem olie- og hvedeprisen. Begge priser har haft en stigende tendens siden foråret 2020.

Der er flere forklaringer på, at olie- og kornprisen følges ad, og at sammenhængen er blevet stærkere i de senere år: 

For det første er landbrugsproduktionen relativt afhængig af energiforbrug.  Når energipriserne stiger, vil omkostningerne ved kornproduktion også stige, og det vil før eller siden resultere i kornprisstigninger.

For det andet anvender man store mængder korn til energi. Det betyder, at med stigende energipriser vil det være mere fordelagtigt at producere bioenergi baseret på bl.a. korn. Efterspørgslen efter – og dermed også prisen på – korn vil dermed stige, når energiprisen stiger.

Højere fragtrater

Covid-19 skabte en masse turbulens på det internationale fragtmarked. Nedlukninger af havne plus spærring af Suez-kanalen bidrog til yderligere turbulens. Efterfølgende er der opstået flaskehalse, som har medført meget store stigninger i de internationale fragtrater. Figur 6 illustrerer, hvorledes de internationale fragtrater er steget i de seneste år.

Mere end 40 pct. af verdens produktion af soyabønner og 15 pct. af verdens kornproduktion eksporteres, så derfor har fragtraterne en vis betydning for verdensmarkedspriserne.

Afrikansk svinepest

Husdyrsygdomme, herunder især Afrikansk Svinepest, har også bidraget til internationale prisstigninger. 

Når Kina med en stor nettoimport af svinekød får Afrikansk Svinepest og må reducere produktionen og øge importen, vil det medføre store prisstigninger. Som det ses af figur 7, steg prisen på svinekød i Kina markant efter udbruddene af Afrikansk Svinepest.

De første udbrud af Afrikansk Svinepest kom i midten af 2018, men det varede næsten et år, før markedet reagerede med prisstigninger. Det skyldes sandsynligvis et ret uigennemsigtigt marked i Kina, hvor omfanget og konsekvenserne af udbruddene ikke var erkendt i en lang periode, og hvor reaktionen på udbruddene derfor også blev forsinket.  

De uafklarede spørgsmål er, om Kina helt har fået kontrol med situationen, og hvornår deres egen produktion igen kommer tilbage på niveauet før 2018, så markedet igen er helt normaliseret. De faldende priser i midten af 2021 vil dog bidrage til at dæmpe de internationale svinekødspriser.