Af Anya Engelbrecht

Opstartsvirksomheden Biomass-Protein Aps er ved at lægge sidste hånd på en eksklusivitetsaftale med en dansk grovvarevirksomhed. Aftalen giver virksomheden ret til at være foreløbig eneforhandler af et nyt produkt af græsprotein til foder, hvor de første produktprøver blev udtaget torsdag i denne uge. 

- Dette produkt er den rå version af det færdige, som bliver lidt finere i strukturen. Men det er det produkt, der er klar til levering til foderfabrikkerne næste år, fortæller Ole Rom Andersen, administrerende direktør og medstifter i BiomassProtein, til Grovvarenyt, imens han tilfreds fremviser det mørke pulver. 

Præsentationen af det nye produkt kommer få dage efter, at BiomassProtein løftede sløret for planerne om at bygge en fabrik i GreenLab Skive til produktion af produktet, som forventes at stå færdig i sommeren 2020. Ambitionen er, at der på fabrikken skal produceres 1500 ton græsprotein i 2020, stigende til 12.000 ton i 2023. Derudover skal fabrikken fungere som et udstillingsvindue. 

- Vi vil i fremtiden producere og levere turn-key fabrikker tilsvarende fabrikken i Skive, inklusive oplæring og uddannelse af medarbejdere til at drive fabrikken. Vi har allerede konkret interesse fra virksomheder i Canada og Afrika, som er interesserede i at undersøge mulighederne for etablering af en lignende fabrik, fortæller Ole Rom Andersen.

Guldet er i saften

BiomassProtein udvinder protein ved hjælp af fermenteringsteknologi. Her tilsættes grønsaften fra græsset mælkesyrebakterier, som spiser sukkeret i saften. Den proces får proteinet til at udfælde, så man derefter kan tage vandet fra og stå tilbage med det rene protein. 

- Vi er de eneste i Danmark, der tilbyder det her produkt. Men denne proces kan græsproteinet også anvendes til human ernæring, hvilket ikke er tilfældet med protein udvundet ved varmeudfældning, siger Ole Rom Andersen. 

Når saften er presset ud af græsset, bliver det pressede græs leveret tilbage til landmanden. 

- For os ligger guldet i saften, men restproduktet er faktisk virkelig godt kvægfoder. Forsøg har vist, at det kan øge koens mælkeproduktion med fem til ti procent, og at køerne godt kan lide det. Derfor er den her produktion gavnligt hele vejen rundt, og der er slet ikke noget spild, fortæller Ole Rom Andersen, der er ved at indgå aftaler med lokale landmænd, om at de skal levere græs til fabrikken i Skive. 

- For hvert ton græsprotein skal der bruges omkring en hektar græs, og derudfra vurderer vi, at der i Danmark er kapacitet til tre fabrikker som den i Skive. Der er masser af kvægbønder, der kan levere græs, og vi samarbejder med Seges for at sikre, at landmændenes interesser også bliver varetaget bedst muligt i det her projekt, fortæller Ole Rom Andersen. 

Stort potentiale for 

foderstofbranchen

Hele produktionen af græsprotein er 100 procent økologisk for at sikre, at det også ud fra et miljømæssigt synspunkt er en stærk kandidat til at erstatte soja.

- Det er almindeligt kendt, at importeret soja ikke er godt for miljøet, men det er græs derimod. Både i forhold til CO2 og i forhold til kvælstofudvaskning, siger Ole Rom Andersen, og fortsætter. 

- Vores produkt skal være et alternativ til importeret, økologisk soja fra blandt andet Kina. Derfor har vi valgt, at det skal være økologisk, og med tiden håber vi også, at kunne producere et GMO-frit, konventionelt produkt. Det burde være realistisk, da græs ikke er gensplejset, som soja ofte er. 

Han understreger dog, at det kun kan lade sig gøre, hvis foderfabrikkerne er klar til at give en bedre pris for græsproteinet end for importeret soja. 

- Der er virkelig et stort potentiale for foderstofindustrien i danskproduceret græsprotein. Jeg tror, at det på sigt kan komme til at erstatte rigtig meget af den importerede soja. Om det bliver det hele, kommer helt an på, om det kan fungere med gode resultater i de forskellige foderstofblandinger. Men det er mit klare indtryk, når jeg taler med foderstofvirksomhederne, at de gerne vil af med den importerede soja, lyder det fra Ole Rom Andersen.

Artiklen er fra Grovvarenyt nr. 33, fredag 16. august 2019