Af Helge Lynggaard

- Fermenteret raps er et lovende alternativ til zink, konkluderer Københavns og Aarhus universiteter, der netop har offentliggjort resultaterne af et storskalaforsøg udført på 1.240 grise.

Forsøget har undersøgt, om fermenteret raps kan forbedre både vækst, udvikling af mavetarm-system samt smågrises sundhed sammenlignet med et foder uden sundhedsfremmende effekt, nemlig sojaproteinkoncentrat uden zink og sojaproteinkoncentrat tilsat 2.500 ppm zink oxid. Diæterne blev tildelt ved fravænning efter 28 dage og frem til dag 85. 

Tilvækst uden zink 

Forsøget viste, at tilvæksten kan bibeholdes og for nogle endda stige, når zink fjernes fra foderet og fermenteret raps indsættes. 

Fermenteret raps forbedrede smågrisenes tilvækst med cirka 950 gram i forhold til diæten med zink og sojaproteinkoncentrat og 2,5 kilo i forhold til diæten med sojaproteinkoncentrat alene.  

Resultaterne vækker glæde hos European Protein, som står bag forsøget med fermenteret raps.

- Flere svineproducenter bekymrer sig om en reduceret tilvækst, når zink oxid udfases i 2022, men det behøver altså ikke at være tilfældet, siger Maria Almind, international marketingchef hos European Protein til Grovvarenyt.

- Det vigtigste for os er, at der nu er en uvildig tredjepart, som dokumenterer, at vores produkt kan erstatte zink, siger Maria Almind.

Mette O. Nielsen, professor ved Aarhus Universitet, forventede ifølge en pressemeddelelse om det nye forsøg, at der ville opstå et dyk i tilvæksten: 

- Vi regnede med et lille fald i den daglige tilvækst grundet en større koncentration af fiber i diæten, men i stedet fik vi større tilvækst. 

Ifølge European Protein var både diæten med medicinsk zink og fermenteret raps bedre til at udvikle tarmens evne til at optage næring (målt på længden af smågrisenes tarmtrevler) sammenlignet med sojaproteinkoncentrat. 

De selv samme diæter påvirkede positivt mangfoldigheden af bakterier i tarmens mikroflora sammenlignet med kontrollen.

Tarmbetændelse fundet hos zink-grise

Ifølge European Protein er et andet vigtigt parameter for at fastlægge smågrises sundhed tykkelsen af tarmens barriere. 

Barrieren beskytter smågrisenes blodbaner mod sygdomsfremkaldende bakteriers indtrængen, og her skal barrieren være tyk og tæt for at beskytte grisen. 

Tarmbarrieren er med til at bestemme, hvor godt grisens immunforsvar virker. Forsøget undersøgte også, hvor veludviklet smågrisenes immunforsvaret var (målt på GALT-struktur) på tværs af diæter.  

Hos smågrise fodret med fermenteret raps var tarmbarrieren forøget og immunforsvaret mere end otte gange så veludviklet som hos zink-grise og grise fodret alene med sojaproteinkoncentrat.  

Desuden fandt forskerne let til moderat tarmbetændelse i grise fodret med zink samt sojaproteinkoncentrat og sojaproteinkoncentrat alene.  

Værdi at gå væk fra zink

Ifølge Maria Almind er der ingen, der har fortalt landmændene, at det måske har en produktionsmæssig værdi at gå væk fra zink.

- Men projektet her viser jo, at vi får nogle bedre grise ud af at fjerne zinken, siger Maria Almind og fortsætter:

- Zink er god til at ændre tarmens bakterier, men det udvikler ikke immunforsvaret, så grisene har ikke noget immunforsvar at stå imod med, når zinken fjernes. Forsøget viser, at grise fodret med fermenteret raps har et immunforsvar, der er mindst otte gange bedre udviklet. Så det behøver ikke kun at være negativt, at zink udfases. Men der er selvfølgelig mange flere parametre, som påvirker, om smågrisene kan fravænnes succesfuldt uden zink. Blandt andet afhænger det af bakteriepresset, der varierer fra besætning til besætning, og så skal der være styr på management og herunder ikke mindst hygiejne, siger Maria Almind.

Udvikling af mavesundhed

European Protein har sammen med Århus og Københavns Universitet fået udført forsøget i en kommerciel besætning i Polen.

- Det har blandt andet været et spørgsmål om økonomien i et storskalaforsøg, for vi har ikke nøjedes med at tjekke produktiviteten for de 1240 grise, men vi har også lavet DNA-analyse på gødning og lavet blod-og vævanalyser. Dertil kommer, at bakterieudfordringerne er større i udlandet, og på den måde kan vi sikre, at resultaterne kan anvendes i andre udfordrede besætninger også i Danmark. Det har væsentlige omkostninger, når man gør det så dybtgående, men desto mere spændende er resultaterne, siger Maria Almind.  

Artikel fra Grovvarenyt nr. 7,  fredag 14. februar 2020