Af Helge Lynggaard

Der er ikke tegn på, at ”kritisk infrastruktur”  som havne, veje med videre af betydning for grovvaresektoren er påvirket af corona-krisen. Der er også pænt store kornlagre verden rundt, og der er ikke tegn på nogen umiddelbar mangelsituation. Grovvarebranchen og landbruget generelt er derfor stabile sektorer i denne krisetid, siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen,   fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet til Grovvarenyt.

Han er ekspert i fødevareøkonomi og sidder med i den EU-ekspertgruppe, som bl.a. skal vurdere, hvordan corona-krisen vil påvirke landbruget.

- Dermed være ikke sagt, at der ingen problemer er: Blomstergartnerne oplever et stort marked forsvinde i løbet af en-to uger, pelsbranchen kan ikke afholde de meget vigtige auktioner, eksport af levende dyr har mødt problemer m.m. Sådanne problemer kan have afsmittende virkning på andre landbrugsgrene – og også på forsyningsdelen som for eksempel grovvarebranchen.

Fødevarekrise og prisstigninger?

Henning Otte Hasnen anser det ikke som sandsynligt, at corona-krisen skaber en ny fødevarekrise. 

- Corona-krisen berører ikke direkte fødevaremarkederne, og der er ikke tegn i markedet på, at vi kommer til at mangle fødevarer foreløbigt: Verdens kornlagre er historisk høje, der er ikke tegn på dårlig høst i verden under ét, og oliepriserne er lave og kan ikke få efterspørgslen efter energiafgrøder til at stige. Infrastrukturen og transportmulighederne for landbrugs- og fødevareprodukter er påvirket af corona-krisen, men ikke i væsentligt omfang. Corona-krisen er eskaleret, fordi mennesker bevæger sig meget og over landegrænser. Derimod er handel med varer – herunder også international handel –  ikke problemet. Der er derfor ikke reelle grunde til at frygte store prisstigninger endsige fødevarekrisen, siger Henning Otte Hansen.

Når der alligevel har været eksempler på stigende priser på landbrugs- og råvarer i de seneste uger, mener Henning Otte Hansen, at det bedst kan forklares med en panikreaktion og ikke nogen rationel adfærd.   

Corona-krisen bruges som undskyldning

- Krisen bliver brugt som argument eller undskyldning for en række forhold, som reelt ikke har noget med corona-krisen at gøre. Der lanceres politiske tiltag og løsninger, som har en anden dagsorden, og som ikke bidrager til at løse corona-krisen,. Den bruges også  som eksempel på, at globaliseringen og liberaliseringen er gået for vidt, og at vi skal beskytte os mere og fokusere mere på lokale, nære markeder.   

Langsigtede konsekvenser for landbruget

Det er naturligvis vanskeligt at vurdere de langsigtede effekter af en corona-krise, som kun er i sin start-fase, og som ikke har sammenlignelige fortilfælde, understreger Henning Otte Hansen.

- Der er dog en alvorlig risiko for, at krisen bliver langvarig og udvikler sig til en global økonomisk og politisk krise. Recession, stigende renter og faldende international handel og investeringer er sandsynlige konsekvenser. Lande begynder at opbygge protektionistiske barrierer, og national støtte og lokalt støttede værdikæder får en dominerende betydning. Globaliseringsudviklingen sættes på stand-by.  EU taber konkurrencekraft og position over for Kina, som langt hurtigere og mere effektivt fik bugt med krisen. 

Henning Otto Hansen vurderer, at som følge af de dårlige økonomiske konjunkturer forværres de offentlige finanser, og midler til klimapolitik, bæredygtighedsinitiativer, grøn omstilling m.m. falder, og den politiske interesse for området nedprioriteres. Recessionen i hele økonomien og i landbruget medfører umiddelbart en mindre klimabelastning i EU. Det samlede forbrug af fødevarer ændres dog ikke tilsvarende, så en mulig konsekvens er, at den manglende produktion flytter til lande med en større klimabelastning, så effekten er negativ.

Kriser kan dog også have positive konsekvenser på lang sigt, påpeger Henning Otte Hansen:

- Disruption, som denne krise i større eller mindre omfang vil skabe, kan også medføre positive forandringer – politisk, økonomisk, markedsmæssigt m.m. Brudflader skaber ofte nye teknologier og nye markeds- og handelsformer, og de kan også styrke samarbejdsmulighederne på længere sigt.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 13, fredag 27. marts 2020