Af Helge Lynggaard

Danske planteavlere er nødt til at tænke i nye afgrøder. De lave priser har i den grad præget de økonomiske resultater i de seneste år, og den gode høst i 2017 burde have løftet driftsresultatet højere end de 157.000 kr., som var tilfældet, sagde Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarers plantesektion på planteavlsmødet i Herning i denne uge.

- Gabet mellem hvad det for eksempel koster  at dyrke hvede og salgsprisen bliver større og større, og i andre lande slår de os på omkostningerne, når det gælder korndyrkningen. I for eksempel Sortehavsregionen, som er i rivende udvikling, kan de producere bulkvarer til en væsentlig lavere pris end os. Det er vi nødt til at forholde os aktivt til og finde nye løsninger,  fortsatte Torben Hansen.

- Hvis vi fremover skal opnå en større merværdi for mange af vores afgrøder, er vi også nødt til at få et stærkere samarbejde mellem planeavleren og vores grovvareselskaber. Vi er nødt til at udvikle sammen og finde nye markeder. Vi har en fælles opgave i at skabe en højere merværdi i hele kæden. Mange vil sige, at det går aldrig, men opgaven er bunden, for planteavlens økonomi taler sit tydelige sprog, sagde Torben Hansen, der også bemærkede, at der er en tillid mellem planteavlerne og grovvareselskaberne, der skal genopbygges, efter at fronterne har været trukket hårdt op i forbindelse med afregning af maltbyg i 2017. 

Ifølge Torben Hansen er det som planteavler ikke længere nok at være en dygtig håndværker.

- Hvorfor bruge tusindvis af timer på at frembringe høsten, hvis man sælger den på en halv time, spurgte han og understregede, at det er nødvendigt at professionalisere den måde, som landmændene handler deres varer på.

- Er det optimalt at tippe det hele i grovvaren i høst, spurgte han og svarede: 

- Måske ikke. Jeg tror, at vi skal til at opbevarer langt mere af høsten hjemme på bedriften indtil afgrøden skal bruges.

Planteformanden kom også ind på den store forskel på det økonomiske resultat fra gennemsnits planteavlen og på den bedste tredjedel:

I den bedste del er korn- og rapsandelen i sædskiftet markant mindre end for de øvrige. Ejendommene er heller ikke større hos de bedste, men bruttoudbyttet er cirka 5.000 kr. større pr. hektar. Det er en meget markant forskel.

Derfor er det også nødvendigt at komme højere op i værdikæden. Rigtig mange har allerede valgt at satse på for eksempel økologi, frø, havefrø, kartofler, speciel rapsolie til McDonalds, grønsager, hamp naturpleje og lokalt producerede varer. Mulighederne er der, men vil skal bare turde at gribe dem, sagde Torben Hansen.