Debatindlæg

Af direktør Anders Normann

Svenskt Växtskydd, Stockholm

Alting – selv fødevarer – er opbygget af kemiske stoffer. 

Det medfører, at indtag af en normal kost medfører, at vi dagligt påvirkes af tusindvis af kemiske stoffer. 

Mange fødevarer indeholder helt naturlige giftige stoffer. 

Kemisk analyse af et jordbær viser, at det indeholder E210, der er det giftige stof benzoesyre. Indholdet er dog så lavt, at det er ufarligt for os. Benzoesyre bruges som konserveringsmiddel i andre fødevarer.

Eksemplet med jordbær dokumenterer, at det ikke er rigtigt at skelne mellem kemi og kemi. Et stof er hverken mere farligt eller sikkert, uanset om det kommer ude fra eller inde fra fødevaren.

De senere års heftige diskussioner, som er blevet til regeringspolitik i Danmark og Sverige med enorm støtte til og med fokus på økologisk produktion, er således baseret på misforståelser. 

Kemiske stoffer kan være gode eller dårlige for os mennesker, men det afhænger af hvilke kemikalier, der er tale om, ikke af hvorfra de kommer.

Lægemidler for planterne

Tilhængere af økologisk produktion af fødevarer hævder, at de plantebeskyttelsesmidler, kemikalier, som bliver brugt i den konventionelle produktion, altid er skadelige.

Det relevante spørgsmål er, hvad det er for kemikalier.

Svaret er, at der er tale om lægemidler for afgrøderne - kemikalier, som forhindrer angreb af skadedyr eller svampe samt af andre planter, som slår afgrøden ud.

Hvis vi sammenligner med os selv, vil vi aldrig sige, at de lægemidler, som vi bruger, er farlige, fordi de kommer ude fra og ikke findes i os.

Formålet med lægemidler er, at vi ved hjælp af kemi stopper sygdomme og gør kroppen frisk igen.

På nøjagtig samme måde er det med planternes lægemidler. Selvfølgelig skal man ikke bruge dem, hvor det ikke er nødvendigt. Man skal altid studere og følge op på virkningen. 

Men det er helt uvidenskabeligt at påstå, at brugen i sig selv er farlig.

Høsten ”dør”

Videnskab eller ej. Når det gælder vore fødevarer, kan det måske være lige meget, hvis det ikke er fordi, det får enorme konsekvenser – ikke bare i Danmark og Sverige, men globalt.

På EU-niveau foregår der et intensivt lobbyarbejde fra forskellige miljøorganisationer for at få et forbud mod de plantebeskyttelsesmidler / pesticider, som bliver brugt i det konventionelle jordbrug.  

Argumentationen ligner den, som tilhængerne af økologi altid bruger: Kemikalier er altid farlige.

Hvis disse organisationer får deres vilje med et forbud mod plantebeskyttelsesmidler, så bliver den umiddelbare konsekvens, at en stor del af høsten bliver slået ud.

Den ”dør”, for at bruge det medicinske sprog.

Det går helt galt hvis skove hugges ned

Hvis udbytterne bliver mindre, bliver jordbrugerne enten tvunget til at øge de arealer, som de producerer på, eller vi må opgive at leve op til Rigsdagens mål i Fødevarestrategien om øget produktion og selvforsyning.

Det vil være en ren katastrofe i en verden, hvor befolkningen kommer op på ti milliarder mennesker om et par årtier, samtidig med at der bliver mindre af den jord, som kan dyrkes.

Ikke bare mennesker bliver ramt, men også klimaet. For at kunne øge arealer, som dyrkes, må skovene forsvinde i stort omfang. Skovene er klodens store opsamlere af kuldioxid.   

Det går helt galt med klimaarbejdet, hvis vi hugger skovene ned for at kunne dyrke korn eller andre afgrøder.

Chalmersforskeren Stefan Wirsenius fik for et år siden stor opmærksomhed på et studie, som dokumenterer, at økologisk mad er dårligere for klimaet end konventionelt produceret mad. 

Studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Nature, tager udgangspunkt i de faktiske forskelle i brugen af jordarealer til henholdsvis økologisk og konventionel produktion af fødevarer. (se tegning og tekst øverst på denne side).

Konventionel produktion bruger halvt så meget jord til at producere samme mængde fødevarer, som den økologiske produktion. 

Ved at producere konventionelt frem for økologisk vil man således kunne bevare halvdelen af arealerne som skov eller anden klimavenlig produktion frem for at bruge arealerne til økologisk produktion af fødevarer.

Bagvendt diskussion 

Diskussionen om økologisk kontra konventionel produktion af fødevarer er således blevet helt bagvendt.

Miljøvennerne burde snarere arbejde for en så god plantebeskyttelse som muligt, hvor produktionen af fødevarer bliver effektiv og jordens begrænsede ressourcer bliver brugt optimalt. 

Desværre findes der stærke interesser på dette område. Debatten vil fortsætte i samme stil, så længe politikere og beslutningstagere sætter fokus på ”den store kemitrussel”, som noget de kæmper imod, og så længe handelen tjener store penge på økologisk producerede fødevarer.

Med jordbrugere og forskere på den ene side og de, som anser sig selv for at værne miljøet, på den anden side.

Det er en opdeling, som skader både forbrugere og klimaet.

Oversat og redigeret 

af Gunner Buck.

Debatindlægget blev mandag den 17. februar bragt i Göteborgs-Posten. 

 Anders Normann er direktør for Svenskt Växtskydd, der er søsterorganisation til Dansk Planteværn. Organisationen har kontor i Stockholm. Se: www.svensktvaxtskydd.se