Anette Eckholdt, 

freelance journalist

Det er ikke overraskende, at der er forskel på, hvad henholdsvis WHO og EU melder ud om glyphosat, mener kontorchef i miljøstyrelsen, Lea Frimann Hansen, for EU vurderingen gælder udelukkende aktivstoffet glypfosat, mens WHO i høj grad har vurderet på undersøgelser af glyphosatholdige midler. 

- I 2015 kom en rapport om glyphosat fra det internationale kræftforskningsinstitut, IARC – de udsender sådanne rapporter om andre aktivstoffer hele tiden, og det giver normalt ikke anledning til store overskrifter, men da rapporten handler om glyphosat, som var i gang med at blive fornyet i EU, gav det store overskrifter. Deres vurderinger er baseret på tre forskellige ting: befolkningsundersøgelser, dyrestudier og blandede produkter, fortalte Lea Frimann Hansen i forbindelse med et fyraftensmøde om glyphosats fremtid, som jordbrugsakademikerne, JA, afholdt for godt 100 deltagere på Københavns Universitet torsdag.

-Den europæiske fødevaresikkerheds autoritet, EFSA, har en anden tilgang til det, da de  kun kigger på glyphosat, idet det udelukkende er aktivstoffer, der skal godkendes i EU. Godkendelsen af de enkelte produkter i handlen ligger i medlemslandene, og EFSA finder ikke, at der er tegn på, at glyphosat er kræftfremkaldende eller giver skader på arveanlæggene

Lea Frimann Hansen understregede også, at WHO’s varslinger er baseret på befolkningsundersøgelser nærmere bestemt arbejdsmiljøet, og dem kan man ikke lave alene på glyphosat, da det er de færdigblandede produkter, som arbejderne bliver udsat for.

- I IARC’s dyreforsøg har man to studier på mus med nogle høje koncentrationer af nogle sjældne kræftformer, og det er altid standarden for, hvornår IARC siger, at noget giver kræft. 

- De følger dermed det vurderingsprincip, de altid bruger, og så mener de også, at glyphosat giver skader på arveanlæggene, supplerede hun.

EU’s agentur for kemikalier, ECHA, ligger i Finland og de vurderer alle kemikalier, der godkendes i EU. 

Deres konklusion er, at der ikke er bevis for, at glyphosat er kræftfremkaldende. 

De fastsætter kemikaliernes klassificering og finder, at det rene stof glyphosat kan give irritation i øjet og kan være giftig for vandlevende organismer og dermed forårsage langtidseffekter i vandmiljøet.

Lea Frimann Hansen kunne også fortælle, at et andet panel under WHO har kigget på effekten af glyphosat-rester i fødevarer, og deres konklusion er, at det ikke giver skade på arveanlæg, og at det ikke er kræftfremkaldende. 

USA er endnu ikke kommet med nogen udtalelse om emnet – de har nok afventet beslutningen i EU.

I Danmark har politikerne i april 2017 besluttet, at der ikke længere skal være tilladt at bruge glyphosat på konsumafgrøder før høst, og det vil miljøstyrelsen nu lave nogle regler om.    

Glyphosat i foderet

Der hersker imidlertid fortsat tvivl om, hvorvidt rester af glyphosat i foderet påvirker husdyrs sundhed. Mange GM-afgrøder sprøjtes med glyphosat, og mange danske husdyr fodres med importeret GM-foder. 

Det fik seniorforsker Martin Tang Sørensen, Aarhus Universitet, til at undersøge virkningen af glyphosat på mavetarmkanalens mikroorganismer og på mineralstatus hos svin og fjerkræ – måske også hos kvæg senere. Det tre-årige projekt er startet op i år.

Baggrunden er et litteraturstudie, hvor det kom bag på forskeren, at glyphosat ikke alene er patenteret som herbicid men også som et bredspektret antibiotikum, der kan påvirke bakterier og andre mikroorganismer. Glyphosat er endvidere patenteret for sin store evne til at binde mineraler.  

- Med den viden, om glyphosats evne til at påvirke visse mikroorganismer, bør det undersøges, om glyphosat kan påvirke sammensætningen af bakteriepopulationen i tarmen hos husdyr, sagde seniorforsker Martin Tang Sørensen og fortsatte:

- Derudover har glyphosat den egenskab, at det kan binde sig til metaller og mineraler og herunder visse mikronæringsstoffer, og det bør derfor også undersøges, om dette påvirker sundhed og produktivitet. 

Hvorfor tager følelserne over?

Efter at professor Nina Cedergreen, Københavns Universitet og landskonsulent Jens Erik Jensen, Seges, havde redegjort for henholdsvis, hvordan man laver en risikovurdering og danske landbrugs brug af glyphosat gennem tiderne, satte debatten blandt andet fokus på kommunikationen omkring glyphosat. Når vi nu ved så meget om glyphosat, hvorfor er det så, at følelserne tager over og udråber glyphosat som syndebuk for alle pesticider?

- Det er jo ikke fordi, miljøstyrelsen ikke har kommunikeret og svaret på et utal af spørgsmål fra Folketinget og optrådt i artikler. Det er bare rigtig svært at komme ud med. Og jeg kan da også godt forstå reaktionerne, når et internationalt kræftforskningsinstitut kommer med én vurdering og der så kommer en anden fra EU. Hvem har så ret? Der er bare forskel på de vurderinger, konklusioner er lavet på, og det budskab er det meget svært at komme igennem med, forklarede Lea Frimann Hansen og fortsatte:

- Vi kan ikke sidde på facebook og svare hver eneste gang, der kommer et indlæg. Det er rigtig meget derude, det foregår. Det er nødt til også at være andre, der påtager sig den opgave.

Landskonsulent Jens Erik Jensen, Seges, mente, at problemer ligger i, at hr. og fru facebook og det øvrige Danmark desværre ikke ved, at risiko = fare x eksponering.

- De fleste mener, at fare er noget, vi oplever og som vi ikke selv kan styre. Det er noget, der er i vores øl og vores mad, som ikke skal være der. Alle mine data og miljøstyrelsens, som jeg gang på gang roser for at have taget en afbalanceret view i det her og lavet gode svar til Folketinget, preller af på folk, der har en frygt. Så det er måske en systemfejl, hvis vi tror, vi kan adressere den frygt med vores ligning, lød vurdering fra Jens Erik Jensen.

I debatten blev der også spurgt ind til, hvorfor flere og flere kommuner vælger at være pesticidfrie, og hvorfor dansk landbrug ikke vælger at være foregangsland og undlade tvangsmodning af korn med glyphosat.

- Hvis man siger, at man ikke vil acceptere pesticidrester nogen steder, kan vi bare ikke bruge pesticider, fastslog Lea Frimann Hansen og fortsatte:

-Og vi kan heller ikke lave økologi, for der er også pesticider der – det er godt nok nogle andre og nogle er plantebaserede, men de er ikke nødvendigvis mindre miljøbelastende af den grund. Man bliver nødt til at gøre op med sig selv, om man vil have nul af alting. Det er ikke sådan, reguleringen er bygget op. 

- Vi har grænseværdier i drikkevand på 0,1 mikrogram pr. liter, men ikke en regel, der siger, at der skal være nul fund, fastslog Lea Frimann Hansen og mindede om, at risikovurderingen bygger på, hvad vi synes, der er acceptabelt. 

Hvis folk synes, at det ikke er accepbelt med noget som helst, kan de vælge at købe økologiske varer, hvis det er inden for deres tolerance, men vores regulering er bygget op på, at det ikke må udgøre en risiko.  

Til efterlysningen af Danmark som foregangsland kom direktør i Dakofo, Asbjørn Børsting, med en kommentar fra salen:

- Det er ikke et nyt ønske fra de tyske bryggerier, når danske landmænd ikke længere sprøjter maltbyg med Roundup før høst. Det er mange år siden, at landbruget og fødevareindustrien blev enige om, at vi som hovedregel ikke behandler brødkorn før høst. Jeg synes, det er helt legitimt, at der kommer ønsker fra forbrugere og fødevareindustrien fra ikke alene Tyskland og Danmark men også Sverige og andre eksportmarkeder, sagde Asbjørn Børsting og fortsatte:

- Da vi gør meget for at fremme dansk maltbygs internationale kvalitetsstandarder, har det været et klart mål at opfylde kundernes ønsker, allerede inden det bliver til lov. Vi har gennemført et stort moniteringsprogram hos danske landmænd og finder, at de er meget villige til at undlade før-høst-behandlingen, og vi kommer under 1/20 af de restværdier, vi tidligere fandt og dermed under det tyske niveau. Det er en flot indsats, som vi godt kan være stolte af i Danmark.