< Tilbage

Tre nye amerikanersiloer står klar01-06-2018 - 15:12

Danish Agro i Galten har opført nye siloer til korn, der bruges i foderfabrikken

De tre nye siloer ved Danish Agros foderfabrik i Galten kan rumme i alt omkring 13.500 tons afgrøder. Foto: Poul Christensen.

Af Helge Lynggaard

 

Tre nybyggede amerikanersiloer er netop taget i brug hos Danish Agro i Galten. 

 

De tre siloer kan med deres højde på 30 meter og diameter på 16,5 meter hver rumme cirka 4.500 tons korn eller andre afgrøder.

 

Opførelsen af de tre siloer har stået på siden november. Siloerne er opført i direkte forbindelse med Danish Agros foderfabrik i Galten.

 

- Med de nye siloer får vi en større råvarekapacitet til fabrikken og dermed en mere effektiv produktion, siger driftsdirektør i Danish Agro, Keld Nielsen, til Grovvarenyt.

 

- Samtidig letter det arbejdet, fordi vi kun skal håndtere afgrøderne én gang og kan springe mellemlageret over. Uanset om afgrøderne kommer fra landmændene eller er kommet med skib, kan vi lægge det direkte i siloen. Herfra tages det direkte ind på foderfabrikken. Tidligere har vi skullet flytte afgrøderne, når de skulle ind i produktionen. Så vi sparer ikke kun håndtering, men der er også en energibesparelse, når vi ikke skal have en truck til at køre og flytte alle afgrøderne. Så alt i alt er det en investering, der giver mening, siger Keld Nielsen.

Artiklen er fra ugemagasinet Grovvarenyt fredag 1. juni 

 

< Tilbage