Af Anette Eckholdt, 

freelancejournalist

Aktuelt har DLF omkring 400 sorter på hylderne – hvert år kommer 20-30 nye til og der fjernes et tilsvarende antal. 

Af virksomhedens 825 ansatte på globalt plan er der 85, der tager sig af forskningen og bruger årligt 60 millioner kr. på at udvikle nye sorter. Det er en maskine, som ikke må gå i stå, hvis man vil være førende på markedet. Det er dyrt at lave planteforædling i laboratorier og mark – det tager 12 år, inden en ny sort kan komme i den tre år lange obligatoriske nationale sortafprøvning og så skal nye sorter afprøves i alle de lande, de ønskes markedsført i. 

Ny teknik i planteavlen

Nye teknologier har gjort det muligt at afkorte forædlingen. Det store potentiale, som ligger i GMO og som DLF var langt fremme med, er imidlertid lagt på hylden for nogle år siden, fordi den folkelige og politiske modstand mod GMO er for stor i EU. 

Men det holder nu ikke DLF tilbage fra at tænke nyt og rationalisere arbejdsgangene. Inspireret af kvægavlen, hvor man er langt fremme med at udvælge de bedste avlsdyr på baggrund af DNA, har DLF også udviklet genomisk selektion i planteforædlingen i de senere år. Foreløbig bruges teknikken med stor succes i fodergræsser og på sigt skal den også anvendes i plænegræsser. 

De første i verden

DLF er de første i verden, som i samarbejde med Aarhus Universitet har udviklet genomisk selektion til planteavlen, og derigennem kan spare fire år og måske mere på den 15 år lange forædlingsproces.

-Vi vil gerne kunne måle på flere egenskaber samtidig med, at vi gerne vil spare tid og dermed ressourcer. Udover at lave de gamle registreringer i planten, laver vi samtidig en masse DNA-registreringer – op mod to millioner markører – som vi bruger til at lave en DNA-profil på hver enkelt plante. 

Dygtige forskere og store computere kan så koble de mange data samme og fortælle, hvilke egenskaber, der er knyttet til DNA profilen. Det giver os mulighed for at fravælge planter tidligere i forædlingen og spare meget arbejde i marken, forklarede forsknings- og udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen og slog fast, at DLF ser et meget stort potentiale i genomisk selektion. 

Han kaldte det en revolution.

Den nye viden er unik men ikke patenteret af DLF. Og konkurrenter har også set lyset – DLF er imidlertid first mover.

 Nogle af de andre store indsatsområder i forædlingen er blandt andet at inddrage foderkvaliteten meget mere i forædlingen. Det gøres meget rationelt ved hjælp af infrarøde målinger af græsset, når det høstes i marken. Fiberfraktionen i græsset er særdeles vigtig og øger fordøjeligheden og dermed mælkeproduktionen. 

En procent mere fiber kan give ¼ kg mælk mere om dagen. 

Og for at imødekomme klimaændringer har DLF sammen med universiteterne og danske korn- og kartoffelforædlere bygget faciliteter til at undersøge rodvæksten hos forskellige arter og sorten. Det er helt nyt, at man vil kunne inddrage rødderne evne til at finde vand i planteforædlingen.