Af Gunner Buck

 

- Den aktuelle undersøgelse dokumenterer, at det er meget usandsynligt, at danske forbrugere kan få skadet deres helbred på grund af rester af pesticider i deres mad.

- HI - Hazard Indekset - for pesticider til en voksen dansker er på niveau med virkningen af alkohol i et glas vin......hvert syvende år.

 

Det fremgår af konklusionen på den videnskabelige artikel: Refined assessment and perspectives on the cumulative risk resulting from the dietary exposure to pesticide residues in the Danish population.

 

Artiklen bliver i januar offentliggjort i Food and Chemical Toxicology, der er blandt de mest anerkendte tidsskrifter for toksikologi. Tidsskriftett udgives af forlaget Elsevier.

 

Artiklen, der beskriver et nyt svensk-dansk forskningsprojekt, har farmeceut og toksikolog Martin Larsson, Bayer, som hovedforfatter. Professor Nina Cedergreen, Københavns Universitet er blandt medforfatterne på arbejdet.

 

16 procent af ADI

Undersøgelsen viser, at en voksen dansker normalt bliver udsat for 16 procent af ADI - Acceptable Daily Intake. For

børn er det tilsvarende tal 44 procent, hedder det i en pressemeddelelse om undersøgelsen.

 

Her er det værd at huske, at ADI er den mængde, man i følge eksperterne kan tåle at indtage hver dag hele livet - uden at få påvirkninger af helbredet. Disse vurderinger rummer betydeligemarginer for sikkerhed.

 

I sammenligning med sundhedsfarlige stoffer, som vi frivilligt udsætter os for - koffein og alkohol - synes cocktaileffekten at være ubetydelig.

 

- Tre kopper kaffe svarer til 1.900 procent og et glas vin 41.000 procent af ADI, hedder det i pressemeddelelsen.

 

- Folk føler sig dybt bekymrede for cocktail-effekten, der kan opstå, når forskellige kemiske stoffer optræder sammen.

 

- Konklusionen på vores undersøgelse er, at risikoen for at en dansk forbruger kan få sin sundhed påvirket af rester af pesticider i maden i praksis er ikke- eksisterende, oplyser Martin Larsson i pressemeddelelsen.

 

Helt ny og unik forskning

på danske sprøjtejournaler

- Vi når til samme konklusion, som DTU-Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen hidtil har fastslået, siger Martin Larsson til Grovvarenyt. Og han tilføjer:

 

- Men vores forskning, der ligger bag konklusionen, er helt ny og unik.

 

- Hvor fødevaremyndighedernes opgørelser og konklusioner er baseret på stikprøvekontrollen for rester af pesticider i fødevarer, har vi brugt en helt ny metode.

 

- Vi har regnet videre på de data, der foreligger i sprøjtejournalerne fra danske jordbrugere - frugtavlere, gartnere og landmænd, forklarer Martin Larsson til Grovvarenyt.

 

- Dermed opnår vi en total dækning for rester af pesticider i dansk produceret frugt, grønt og korn.

 

- For rester af pesticider i importerede produkter benytter vi data fra myndighedernes stikprøvekontroller.

 

To år og rigtig meget arbejde

- Det har taget os to år og rigtig meget arbejde at udvikle denne her nye metode, fastslår Martin

Larsson, og tilføjer:

 

- I maj i år skrev vi om metoden på baggrund af et års data.  Den aktuelle artikel dækker data for to år, og den omfatter både tallene fra de danske sprøjtejournaler og fra stikprøverne af importerede produkter ved data fra danske myndigheder og fra EFSA - Det europæiske Fødevareagentur.

 

Martin Larsson understreger, at der i undersøgelsen også tages højde for, at nogle af pesticidresterne i importerede produkter er væsentligt mere giftige, end de midler, vi må bruge her i landet - eller i Europa.

 

Alle benyttede pesticider og i helt
lave mængder

indgår i beregningerne

- Når man estimerer contaileffekt for pesticider i fødevarer, så tager man normalt udgangspunkt i Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol.

 

- Ulemperne er her, at der er tale om en stikprøvekontrol, så man ikke får kontrolleret alle fødevarer og pesticider.

Dertil kommer, at man ikke kan kontrollere indholdet under den analytiske detektionsgrænse. Man diskuterer derfor, hvordan man skal indregne de bitte små mængder, man ikke kan måle med de metoder, man har.

- Betyder de noget, når man lægger dem sammen.

 

Det siger Nina Cedergreen til Grovvarenyt. Hun er professor i miljøkemi ved Københavns Universitet - bl.a. med

cocktaileffekt som speciale.

 

- Martin Larsson, som er førsteforfatter på det aktuelle arbejde, har valgt at bruge de danske sprøjejournaler som grundlag, fortsætter Nina Cedergreen.

 

- Vi véd præcis, hvad der er sprøjtet med, og hvornår der er blevet sprøjtet. Desuden har vi viden for

alle de aktivstoffer, der benyttes i Danmark om, hvor lang tid det tager, før de bliver nedbrudt

i planterne. Det er jo oplysninger, firmaerne skal levere, når de søger om godkendelse af et pesticid.

 

- Man kan således se: Hvad der er sprøjtet med. Hvornår er der sprøjtet. Hvor meget er der blevet sprøjtet med.

Dermed kan man beregne, hvor meget der kan være tilbage i afgrøden ved høst.

 

- Og man kan tage alle pesticider med og beregne cocktaileffekt af dem. Det gælder også for de rester, der findes i

helt små mængder under det niveau, man normalt kan analysere i et laboratorium.

 

- Fordelene ved vores undersøgelse er, at alle pesticider regnes med, og at de helt bitte små mængder bliver regnet

med, fastslår Nina Cedergreen.

 

- Som grundlag for beregninger på importerede fødevarer benytter vi i undersøgelsen de store mængder af data fra

fødevarekontrollerne i alle 27 EU-lande, som ligger i EFSA - Det europæiske Fødevareagentur.

 

- Undersøgelsen er et supplement til de vurderinger af cocktaileffekten, som Fødevarestyrelsen

har gennemført siden 1998.

 

Nina Cedergreen forklarer Grovvarenyt om de mange forbehold og antagelser, der normalt ligger bag vurderingerne af cocktaileffekt og af rester i fødevarer, grundvand, drikkevand m.m.

 

- Med den nye forskning på grundlag af danske sprøjtejournaler er man nået et skridt videre,

fordi Danmark er et af de steder, hvor man har de mest omfattende data og de skrappeste regler for brug af pesticider, fastslår Nina Cedergreen.