Af Helge Lynggaard

Med taler, flag og pølser er Biorefine Denmark i dag fredag blev indviet, men produktionen af græsprotein har allerede været i gang i flere måneder.

Anlægget i Nybro nord for Varde er det første kommercielle anlæg, der udelukkende benytter græs til at udvinde proteiner fra. Men der kan forventes flere af den type anlæg.

- Vi håber at kunne etablere en-to fabrikker mere eller måske foretage en udvidelse her på stedet. Det har vores ejere ikke afgjort endnu, sagde Vagn Hundebøll, direktør for Biorefine Denmark, da medlemmer af Danske Fødevare- og landbrugsjournalister onsdag besøgte det nye anlæg forud for indvielsen.

Anlægget ejes af DLG med 50 procent og Danish Agro og DLF med hver 25 procent.

- Vi har set gennem det seneste halvandet år, at det kan være svært at skaffe økologisk protein. Derfor er vores ejere blevet klar over, at det vil være godt selv at sidde på noget af den økologiske proteinproduktion, sagde Vagn Hundebøll.

- Ved at udvinde proteiner af græs og lucerne kan vi få dækket en del af landbrugets proteinbehov med lokalt produceret protein. Helt konkret forventer vi at kunne producere 7.000 tons økologisk græsprotein i 2022, mens vi i år forventer at kunne producere omkring 2.000 tons, men der er helt klart mulighed for at optimere produktionen, fortalte Vagn Hundebøll.

Produktionen kom i gang i foråret efter en hektisk byggeperiode, der første startede i december 2020. Anlægget nåede lige at blive klar, samtidig med at det første græs var klar til høst. 

- Vi er ikke oppe på fuld kapacitet endnu, men i de seneste uger har vi kørt i døgndrift på anlægget, fortæller Vagn Hundebøll.

Proteinanlægget er etableret på Nybro Tørreri, hvor der har været tørret græs til græspiller gennem 50 år.

- Vi har beholdt den traditionelle græstørring, så den kører sideløbende, for at vi kan forarbejde alt det græs, vi får ind. Proteinanlægget har en kapacitet på cirka 50 tons i timen, og det er cirka det, vi får ind hver time i sæsonen, fortæller Vagn Hundebøll.

Råvaren til proteinproduktionen skal komme fra 3.000 hektar økologisk græs, kløver og lucerne i lokalområdet, og det hentes op til 50 km fra anlægget i Nybro.

- Vi tegner kontrakter med 100-150 landmænd. De bliver afregnet efter tørstofindhold og indhold af protein. Græsset bliver høstet af en maskinstation, som fragter græsset hertil i lastvogne med cirka 50 tons ad gangen, fortæller Vagn Hundebøll.

Behandles inden otte timer

Det snittede græs skal behandles i BioRefines anlæg inden otte timer. Væsken presses af græsset, så der kommer et fiberprodukt ud, som har et tørstofindhold på cirka 40 procent. Det vil sige, at der kommer 20 tons fiber ud i timen.

Fiberen bliver kørt til biogasanlæg, men ifølge Vagn Hundebøll arbejdes der på at finde andre anvendelsesmetoder, og der er blandt andet arbejdet på at bruge det til for eksempel æggebakker og isoleringsmateriale.

- Der er mange muligheder for at anvende fiberen, men vi koncentrerer os lige nu om proteinproduktionen, siger Vagn Hundebøll. 

Fiberproduktet indeholder kun en mindre mængde protein, og derfor bliver det ikke anvendt til kvægfoder. Proteinerne er derimod i den grønne saft, der bliver kørt igennem en dekantercentrifuge, hvor proteinet bliver adskilt fra væsken. 

- Det bliver sådan nogle klumper, lige som hvis man mislykkes med at lave bearnaisesovs, som Vagn Hundebøll malende beskriver det for landbrugsjournalisterne.

Det separerede protein indeholder cirka 50 procent tørstof. Der bliver herefter tørret, så der bliver lagerfast og kan opbevares i storsække og har en konsistens som kværnede kaffebønner. 

Græsprotein til æglæggere

Det færdige græsprotein bliver benyttet i foderblandinger hos de to af ejerne, DLG og Danish Agro.

- Det kan erstatte importeret soja. Foreløbig er det brugt i foderblandinger til æglæggende høns, men det vil også være muligt at benytte det i foder til alle husdyr. Der benyttes cirka 100.000 tons økologisk protein i Danmark. Meget af det kommer fra Kina, og det vil vi gerne medvirke til at erstatte, siger Mogens Krogsgaard, forretningsudvikler i DLG og sammen med Vagn Hundebøll med i opbygningen af Biorefine Denmark.

Han håber, at flere konventionelle landmænd omlægger til økologisk for at kunne levere græs til proteinproduktionen.

- Når vi skal prissætte overfor landmændene, skeler vi til kornprisen, for vi skal kunne give lidt mere, så landmændene får lyst til at producere græs, siger Mogens Krogsgaard.

De klimamæssige fordele

Græs, kløver og lucerne er flerårige afgrøder, hvilket betyder, at markerne kun anlægges ca. hvert tredje år, modsat korn og majs der skal etableres hvert år. 

- Jo længere græsmarken ligger, jo mere kulstof bindes der i jorden. Men hvordan græsprotein ellers ligger klimamæssigt, regner forskere fra Syddansk Universitet på. Vi leverer data ind, så vi kan få et præcist klimaaftryk for grønt protein, siger Mogens Krogs-
gaard.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 34, fredag 27. august 2021.