Af Helge Lynggaard

Når skimmelsvampen sætter sig på korn og andre afgrøder, kan det volde problemer for de køer og grise, der æder foderet. Og det ser ud til at være et stigende problem i danske besætninger. 

- Det kan skyldes, at vi i Danmark har højtydende besætninger, som lettere kan slås ud af kurs, og samtidig har der i efterårets analyser været fremgang i nogle mykotoksiner, som normalt ikke får så stor opmærksomhed, siger Simon Skaarup Jensen, DSM Animal Nutrition & Health, til Grovvarenyt.

- Flere af de mest udbredte mykotoksiner har et forholdsvist lavt niveau i Danmark sammenlignet med andre lande længere nede i Øst- og Centraleuropa. Men til gengæld har vi højtydende dyr, og der skal derfor ikke så meget påvirkning til, før de ikke yder deres bedste. Det samme kender vi med eliteidrætsfolk – her skal der heller ikke meget til, for at de ikke performer på dagen, fortsætter Simon Skaarup Jensen, der har ansvaret for salg i Norden hos DSM Nutrition.

Han har indtil nytår været ansat hos Biomin, der nu er blevet overtaget og integreret i DSM.

Biomin har siden 2004 foretaget undersøgelser af indholdet af mykotoksiner og metabolitter i afgrøder over hele verden. Den seneste undersøgelse fra 2021 omfatter 24.000 prøver og er blevet offentliggjort for kort tid siden.

- I Danmark har vi i perioden august-december 2021 udført 129 analyser af foder og halm, og her har vi set en stigning i nogle mykotoksiner, som vi ellers ikke har så meget fokus på herhjemme. Normalt kigger både dyrlæger, landmænd og foderstofbranchen mest på vomitoxin, også kaldet DON – som medfører opkast hos dyrene, hvis de får forurenet foder – og på zearalenone, (ZEN), som påvirker reproduktionen.

- DON har et gennemsnit på 142 ppb (milliarddele), men har op til 748 ppb i nogle af de prøver, der ligger højst. Zearalenone ligger i de danske prøver på 78 ppb i gennemsnit med højdespringeren på 1.097 pbb.

- Det vil sige, at de begge ligger på et niveau, hvor der er lav risiko for, at de gør skade på dyrene. Men der er andre mykotoksiner, der har vist stigninger. Det gælder alternariol, som har en tilsvarende funktion som zearalenone, og som i de danske prøver har et gennemsnit på 783 ppb og i en enkelt prøve på 6.272 ppb. 

- Vi har også set en støt stigning i nivalenol i byg og halm. Det samme gælder T-2 toxin, som også tidligere har ligget på et ret lavt niveau, men som i år er steget i hele Skandinavien.

Hvad skyldes det stigende niveau?

Simon Skaarup Jensen mener, at det stigende niveau af mykotoksiner blandt andet skyldes klimaet, der gør, at svampene har fået bedre vilkår i bestøvningsperioden. 

- 95 procent af alle de mykotoksiner, vi arbejder med, bliver dannet i vækstsæsonen. Mulighederne for at mindske niveauet af mykotoksiner er begrænsede, siger Simon Skaarup Jensen og peger på, at mykotoksiner ikke kan sprøjtes væk med kemi ude i marken.

- Jeg får ofte henvendelser fra dyrlæger og konsulenter, der spørger, om det ikke er muligt at sprøjte mod mykotoksiner. Men mykotoksinerne udvikler sig kun i den korte periode, hvor bestøvningen sker. Derfor kan der også være stor forskel på niveau af mykotoksiner i for eksempel Sønderjylland og Nordjylland, for det afhænger af de lokale vejrforhold under bestøvningen.

Simon Skaarup Jensen peger desuden på, at der er andre forhold, der betyder noget for udviklingen af mykotoksiner. Det gælder blandt andet sortsvalg og sædskifte. 

Et sundt sædskifte kan reducere trykket, og landmanden kan vælge sorter, der er mindre følsomme overfor mykotoksiner.

De omfattende analyser af indholdet af mykotoksiner foretager DSM for at kunne finde det rette niveau af forebyggende produkter mod mykotoksiner. 

- Jeg anbefaler foderstofleverandører, at der bruges en forebyggende dosering mod mykotoksiner i foderet, så landmanden ikke oplever problemer med foderet.  Som foderleverandør skal man også have en dialog med kunderne, for det kræver også management at have en velfungerende besætning.

Erfaringerne fra markedet er, at der er større udfordringer med mykotoksiner end tidligere, og det kan hænge sammen med vores højtydende dyr. Derfor skal de have hjælp.

Simon Skaarup Jensen vil anbefale, at man bruger et EU-registreret produkt mod mykotoksiner. Og der er kun et mærke på markedet, som indeholder de tre EU-registrerede ingredienser mod mykotoksiner, understreger han. 

- Til gengæld findes der mindst 500 produkter på markedet mod mykotoksiner, og mange af dem sælges også i Danmark. Ofte har de noget meget flot markedsføringsmateriale, men de mangler oftest dokumentation for, at de har en effekt mod mykotoksiner, siger Simon Skaarup Jensen.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 9, 4. marts 2022