Af Helge Lynggaard

I sidste uge startede et nyt dansk foderforsøg i en sobesætning hos Klaus Noe ved Lemvig.

Bag forsøget står proteinproducenten European Protein og tre danske universiteter, der sammen vil prøve at finde baggrunden for, at søer bliver mere produktive, når sofoderet tilsættes mælkesyrefermenteret tang.

Forsøget skal undersøge helt præcis, hvad der sker, når soen æder mælkesyrefermenteret raps og tang.

- Vi ved, at soen får en bedre mælkeydelse, mere vitale grise, mindre betændelse, og at proteinniveauet og foderforbruget kan sænkes, men vi ved ikke helt præcist, hvorfor soen bliver så sund og produktiv med mælkesyrefermenteret protein, siger CEO Jens Legarth, European Protein.

Virksomheden deltager i projektet sammen med forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

Udbygger sundhedsdatabase over danske sohold

Siden 2019 har Københavns Universitet og European Protein arbejdet på at kortlægge sundheden for blandt andre søer og smågrise. Parterne råder nu over en sundhedsdatabase, der indeholder mere end 1.000 gødningsanlyser og blodprøver samt e-kontroller og foderoptimeringer fra mere end 30.000 søer fordelt på 36 gårde. Data stammer fra sohold både før og efter fodring med det fermenterede raps og tangprotein EP199 er staret.

Nu går universiteterne og European Protein skridtet videre og undersøger, hvordan en række markører ændrer sig hos søer fodret med mælkesyrefermenteret protein.

Professor ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, Dennis Sandrig Nielsen, fortæller:

- Det er en fantastisk mulighed for at gå flere spadestik dybere i vores arbejde med fermenterede raps og tangprodukter. 

Fra Aarhus Universitet er begejstringen også stor, fordi post doc og dyrlæge Marianne Kaiser mener, forsøget vil bidrage til at reducere pattegrisedødeligheden:

- Vi får en unik chance til at undersøge fermenteret tangs effekt på søers mælkeydelse og sundhed. Søers sundhed er nemlig underbelyst og underprioriteret, når der skal findes løsninger på pattegrisedødeligheden.

Midlerne til forsøget kommer fra EU Kommissionens Horizon-program, der har givet ni millioner euro til projektet Seamark og dets 25 partnere til at udvikle tang som ingrediens. Forsøget er ifølge European Protein et af de største danske forsøg inden for sosundhed.

Skal finde svar på forbedre sundhed ved brug af fermenteret foder

Foderforsøget med fermenteret raps og tang hos Klaus Noe, Lemvig, omfatter i alt 640 søer, der fodres med enten et standardfoder eller et foder tilsat fermenteret raps og tang.

Det oplyser foderrådgiver Pia Sørensen, European Protein, til Grovvarenyt.

- Med det nye foderforsøg håber vi at nå frem til at kunne svare præcist på, hvordan fermenteret raps og tang forbedrer sundheden for søer og deres pattegrise, lyder det fra Pia Sørensen.

Hun ser frem til at kunne anvende resultaterne fra forsøget i praksis.

- Resultaterne kan bruges til dels at blive mere effektive i vores rådgivning af grise- og foderproducenter omkring sund fodring af grise og selv blive klogere på den præcise effekt. Sundhed kan tit være et meget blødt begreb, som vi håber på at gøre meget mere konkret i forsøget her sammen med Aarhus, Aalborg og Københavns Universitet. Soen er afgørende for pattegrisenes sundhed. Derfor vil forsøget også omfatte data for pattegrisenes sundhed baseret på soens foder, siger Pia Sørensen.  

European Protein har et ønske om at være på forkant inden for sundhedsforskning for både at forbedre sundheden for dyrene og for kundernes bundlinje.

- For griseproducenter er det vigtigste, at produktionsresultaterne forbedres sammen med sundheden, men vi har også et ansvar for at bidrage til hele branchen med viden om, hvordan foder kan være med til at løse udfordringer med sundhed, siger Pia Sørensen.

Hun håber, at European Protein kan bidrage til hele branchen med viden om, hvordan grisenes produktivitet styrkes via bedre sundhed ved brug af lokale råvarer som fermenteret raps og tang. der samtidig har et lavere klimaaftryk end for eksempel sojaskrå fra Sydamerika.   

Artikel fra Grovvarenyt nr. 20, 17. maj 2023