< Tilbage

Troels Toft, sektordirketør, Seges: Novana-rapport er baseret på forkerte beregninger22-01-2019 - 22:19

I realiteten har afgrøderne i efteråret 2018 optaget 40.000 tons kvælstof mere end i 2017, mener sektordirektør for planteproduktion, Troels Toft

 

Der er en naturlig forklaring på det øgede udledning i 2017, understreger Troels Toft. Foto: Anya Engelbrecht.

 

Af Helge Lynggaard

 

Landbruget får kritik af miljø og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen for ikke at levere det fald i udledningen af kvælstof til vandmiljøet, som var forventet.

 

I Novana-rapporten er der korrigeret for årets nedbør, så tilførslen i 2017 skulle være cirka 60.000 tons kvælstof. Dermed lå udledningen ikke laverer end år før, hvor den var på 59.000 tons.

 

Men der er en naturlig forklaring, fortalte Troels Toft, sektordirktør i Seges, på plantekongressen og henviste til biomassekort, som er optaget via satellit.

 

- Hvis vi sammenligner plantebestanden i hvedemarkerne for et år siden med plantebestanden i hvedemarkerne nu, ser vi jo en langt bedre plantebestand. Der står meget mere biomasse ude på markerne. 

 

- Det skyldes, at vi fik sået rettidigt, vi har haft et lunt efterår og vi har fået veletablerede afgrøder, sagde Troels Toft.

 

Han vurderer, at der er et meroptag på 40.000 tons kvælstof på landsplan, da han går ud fra, at kvælstofopotaget har været mindst 20-30 kg N pr. hektar.

 

Han mener derfor, at beregninger i Novana-rapporten ikke tager nok hensyn til det ekstreme våde efterår i 2017.

 

- Den klimanormalisering, der er anvendt, er ikke lavet rigtigt. I efteråret 2017 havde vi fået fjernet afgrøder men kunne ikke få sået nye afgrøder og dem der blev sået, udviklede sig ikke godt. Og det var netop i den periode, at vi fik den meget store nedbørsmægnde.

 

Artikel fra Grovvarenyt nr. 3-2019, fredag 18. januar.

 

< Tilbage