Af Anya Engelbrecht

Overskrifter som ”Enormt klimaaftryk fra bolognese” og ”Sådan gør du kødsovsen mere klimavenlig” har ikke været til at overse i mediebilledet, siden den grønne tænketank, Concito, mandag i denne uge offentlig gjorde den nye klimarapport, ”Danmarks globale forbrugsudledninger”. 

Af rapporten fremgår det blandt andet, at danskerne med en gennemsnitlig udledning på 13 tons CO2e årligt har en klimabelastning, der er cirka dobbelt så høj som den gennemsnitlige verdensborger. Derfor er der behov for meget omfattende forandringer af danskernes forbrugsmønstre og levevis, hvis Danmark reelt skal være et grønt foregangsland og bidrage til at nå klimamålene.

I rapporten fremgår det også, at fødevarer udgør 20 procent af danskernes udledning af klimagasser, og af de 20 procent, kommer 55 procent fra oksekød alene. Derfor er det netop de oksekødsbaserede og relaterbare familieretter, som bolognese, burger og lasagne, der i medierne er udnævnt som de største klimasyndere. 

Hakket oksekød er et biprodukt

Men ifølge flere aktører i landbruget, er udskamningen af hakket oksekød både fejlagtig og forsimplet. Det skyldes primært, at størstedelen af dansk hakket oksekød stammer fra udtjente malkekvæg og ikke fra kødkvæg, og derfor er kødet i kødsovsen faktisk et biprodukt af mælkeproduktionen – en pointe, der også fremgår ved nærlæsning af ”Danmarks globale forbrugsudledninger”.

I et nyhedsbrev fra Landbrug og Fødevarer udtaler formand Søren Søndergaard: 

- Der er klimamæssigt en verden til forskel på sydamerikansk oksekød fra dyr, hvis eneste formål er at ende som kød, og det typiske danske oksekød, som for størstedelens vedkommende er et højkvalitetsprodukt på baggrund af mælkeproduktionen.

- Det skriver Concito da også, men regner i analysen alligevel med den mest klimabelastende måde at producere et kilo kød på. Det er meget ærgerligt, for det giver et skævt billede af klimabelastningen og bidrager til en unuanceret debat. Vælger man et stykke oksekød med lavere klimaaftryk, for eksempel det danske, så vil det reducere klimaaftrykket. Og vi er jo faktisk nettoimportører af oksekød i Danmark, så der er altså et stort potentiale til at erstatte udenlandsk kød med mere klimaeffektivt dansk kød, lyder det fra Søren Søndergaard. 

Efterspørger nuancer i oksekødsdebatten

Også i landboforeningen vestjysk i Ringkøbing, fastslår formand Jacob Spangsberg, at regnestykket omkring klimabelastningen på hakket oksekød er meget mere kompliceret, end det umiddelbart bliver fremstillet i medierne. Han efterspørger nuancer i oksekødsdebatten. 

- Hvis vi ikke skal spise malkekoen, efter den i fire-fem år har produceret mælk og bidraget til en vigtig industri i Danmark og til eksport, hvad skal vi så gøre med den? Alternativet er jo at sende oksekødet til biogas, og det er i min optik ikke optimal ressourceudnyttelse, siger Jacob Spangsberg i en pressemeddelelse.

Hvis man slår op i Concitos egen ”Den store klimadatabase” er der heller ingen tvivl om, at oksekød ikke bare er oksekød. Her fremgår det f.eks., at hakket oksekød med 10 - 15 procent fedt udleder 32,51 CO2e per kg, imens et kilo oksemørbrad udleder 151,95 CO2e. Altså er der en forskel på mere end 119,54 CO2e per kilo af de to kødtyper.

- Størstedelen af de kvæg, der er i Danmark, er malkekvæg, ikke kødkvæg. De røde bøffer og oksemørbraden bliver typisk importeret fra bl.a. Sydamerika, hvor der er en ineffektiv produktion med høj udledning af drivhusgasser, så hvis man som forbruger gerne vil reducere sin klimabelastning ved at spise mindre oksekød, er der altså meget mere at hente ved at droppe de importerede røde bøffer end ved at droppe den danske kødsovs, siger Jacob Spangsberg.

Artikel fra Grovvarenyt  nr. 35, fredag den 1. september 2023