Af Henning Otte Hansen, 

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, 

Københavns Universitet

Pelsdyr-branchen verden over har haft meget ugunstige markedsforhold de senere år: Efter en prisboble omkring 2010-13 er salgspriserne faldet, og også produktionen er faldet markant. Samme udvikling kunne ses tilbage i 1980’erne. 

Der har nu været seks-syv år med faldende priser, og udbuddet er mere end halveret – på samme måde som efter forrige prisboble. Udbuddet ser ud til at være meget vigtigt for prisen, så meget taler for, at priserne nu har nået bunden og er kommet langt under ligevægtsniveau. 

Prisstigninger vil komme – spørgsmålet er udelukkende om tidshorisonten.

Udbuddet påvirker prisen

Markedsforholdene, herunder især udbuddet, er afgørende for udviklingen i både priser og indtjening i pelsbranchen. 

Figur 1 viser således udviklingen i produktionen af pelsskind (stk. pr. år) sammenholdt med prisudviklingen. 

Man kan se, at pris og udbud (produktion) følges pænt ad: Når udbuddet falder og har været lavt i en periode, begynder priserne igen at stige. Når priserne stiger, stiger udbuddet også. På et vist tidspunkt er der et overudbud, og så falder priserne – relativt hurtigt og drastisk. 

Figuren viser også, at der er en vis tidsforskydning: Der går et par år fra de første prisfald, til udbuddet tilpasser sig, hvilket er med til at gøre prisudsvingene større. Der er tale om et marked, hvor udbud, efterspørgsel og priser reagerer og tilpasser sig hinanden.

Forrige prisboble toppede i 1987, og herefter var der et prisfald på 64 pct. Den seneste prisboble toppede i 2013, og det efterfølgende prisfald var på 68 pct. Fra prisen toppede i 1987 til prisen igen for alvor begyndte at stige efter prisfaldet, gik der cirka otte år. Hvis samme mønster gentager sig denne gang, vil priserne således stige igen senest i 2021.

Man kan dog ikke helt sammenligne de to perioder: Faldet i både produktion og priser var relativt størst i den seneste periode, og det kan tale for en hurtigere genopretning. Omvendt var produktionsboblen fra 2012 til 2019 relativt stor, så der kan stadig ligge skind på lager. Endeligt kan corona-krisen også forlænge perioden, inden priserne igen stiger.

Hvilken rolle spiller efterspørgslen?

Netop Corona-krisen er vigtig: Hvis den udvikler sig til en alvorlig økonomisk krise og recession, vil efterspørgslen falde. Da efterspørgslen efter pelsprodukter er relativt indkomstafhængig, vil dårlige økonomiske konjunkturer kunne svække efterspørgslen betydeligt. Historisk set er der også en sammenhæng mellem BNP-væksten og priserne på pelsskind. Finanskrisen, som startede i 2008, og som i høj grad dæmpede efterspørgslen, ser dog ikke ud til at have påvirket pelsmarkedet så meget: Som det ses i figur 1, faldt prisen på minkskind i 2009, men faldet var relativt lille og kortvarigt.

Svingende priser og realprisfald

Prisdannelsen på pelsskind på de internationale markeder sker i et komplekst samspil mellem mange forskellige faktorer og under indflydelse af mange forhold – både markedsmæssige, økonomiske og institutionelle. Overordnet set vil den langsigtede prisudvikling på rå pelsskind følge samme mønster som andre landbrugsvarer: Faldende realpris og ustabile priser. Priserne på minkskind svinger meget, og der er ikke – og har aldrig været – markedsordninger, import- og eksportregulering med mere,  som der har været for andre landbrugsvarer. Priserne varierer fra auktion til auktion (typisk fem om året), og figur 2 viser gennemsnitspriserne pr. minkskind pr. auktion i Kopenhagen Fur i perioden 1990-2019.

Som figuren viser, har der været endog store udsving i priserne fra år til år og fra auktion til auktion. Set over en længere årrække er der dog tegn på en automatisk stabilisering, hvor udbud og efterspørgsel tilpasser sig, og hvor priserne svinger omkring et ligevægtspunkt. Det er derfor sandsynligt, at den længerevarende pristrend vil fortsætte, omend der stadig kan være betydelig variation fra år til år omkring tendenslinjen.

Driftsresultaterne i den danske minkproduktion har gennem det seneste årti været meget svingende: De økonomiske resultater har fulgt prisudviklingen, men set over hele perioden, har det gennemsnitlige driftsresultat været betydeligt bedre i minkproduktionen end i andre større produktionsgrene i dansk landbrug, jf. figur 3.

Fremtiden?

Set over en længere årrække er driftsresultaterne for minkproduktionen gode – men markedet er svingende, og det vil det sandsynligvis fortsætte med at være. 

Verdens samlede produktion af minkskind er mere end halveret de seneste år. Det er nu syv år siden, priserne sidst toppede, og dermed er der nu udsigt til gradvise prisstigninger. Både de nuværende markedsforhold og erfaringerne fra sidste prisboble understøtter dette.

Artikel fra Grovvarenyt fredag 17. april, nr. 15-16 2020