(Artikel fra Grovvarenyt 16. maj, nr. 20-2019 .  Du kan læse hele denne udgave af Grovvarenyt - herunder flere artikler om samme emne ved at trykke her.)

Af Anya Engelbrecht og Pernille Skjøtt Danielsen

Den økologiske grøntavler hælder Spruzit Neu i marksprøjten og gør klar til at behandle sine økologiske kålhoveder. Spruzit Neu er et sprøjtemiddel, der indeholder nervegiften pyrethrin, som bliver brugt til at slå insekter ihjel. Pyrethrin er miljøfarligt og farligt for bier, og så er det godkendt til produktion af økologisk frugt og grønt i Danmark. 

Der er i alt 29 aktivstoffer, som er tilladt at bruge i økologien i Danmark. Fælles for de godkendte stoffer er, at de skal være af naturlig oprindelse, og det er pyrethrin. Nervegiften er nemlig udvundet fra blomsten chrysantemum, og i sæsonen 2016/2017 blev pyrethrin anvendt på blandt andet danske økologiske kålhoveder.

Fødevareministeriet udfører kontrol af pesticidrester i fødevarer, men i kontrollen testes der kun for ét af de 29 aktivstoffer, der er godkendt til økologisk jordbrug. Der bliver ikke testet for rester af de øvrige godkendte pesticider. 

Der bliver heller ikke lavet nogen samlet opgørelse over, i hvor stort omfang der anvendes pesticider i økologien. 

Aktindsigt viser, at økologer sprøjter

Ifølge statistik for økologiske jordbrugsbedrifter 2017, der er udgivet af Landbrugsstyrelsen, blev der i 2017 dyrket 4.167 hektar med økologisk frugt og grønt i Danmark. 

Ifølge aktindsigt i de lovpligtige sprøjtejournaler fra danske økologiske landmænd for planåret 2016/2017 blev der anvendt pesticider på 733 hektar af det økologisk dyrkede areal med frugt og grønt. 

Ved at sammenholde disse tal, fremgår det, at knap en femtedel af det økologisk dyrkede frugt og grønt areal i perioden er blevet behandlet med pesticider – helt præcist er der tale om 17,59 procent. 

I udlandet sprøjter økologer med kobber

I ‘Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion’, der bliver udgivet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet, står der i bilag to, hvilke 29 aktivstoffer der må anvendes i økologisk landbrug i Danmark.

For at økologiske avlere må bruge et middel, skal det først og fremmest være godkendt i økologiforordningen, som er et fælles regelsæt for økologi i EU. Derudover skal det være godkendt af den danske Miljøstyrelse til den relevante afgrøde og anvendelse. Det er også et krav, at midlet skal være af naturlig oprindelse, for at et middel overhovedet kan blive godkendt i økologiforordningen

De godkendte pesticider må desuden ikke bruges forebyggende eller systematisk i økologien, men kun i særlige tilfælde, hvor der er fare for afgrøden, hvis der ikke bliver behandlet med pesticider. 

Selvom der er midler godkendt til økologi i Danmark, er der meget færre tilladte midler end i flere af de lande, vi importerer fra. Det fremgår af ‘Nabotjek af økologisk frugt- og bærproduktion’, som blev udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i 2017. 

De præcise tal på godkendte pesticider i nabolandene fremgår ikke af rapporten, da størstedelen af landene ikke har ønsket at oplyse det præcise antal, men ifølge Nina Cedergreen, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, må de i andre lande bruge op til 600 forskellige produkter til økologisk jordbrug. 

Her kan økologiske avlere blandt andet vælge mellem omkring 160 forskellige midler, der indeholder tungmetallet kobber. Kobber er ikke tilladt at bruge i Danmark, og det skyldes ifølge Nina Cedergreen, at det kan have en negativ indvirkning på miljøet.

- Kobber er giftigt for regnorme og rigtigt mange andre jordlevende organismer, hvilket betyder, at jorden med tiden ‘dør’. Kobber har været brugt så massivt i Sydeuropa i mere end 100 år, at jorden nogle steder indeholder koncentrationer af kobber, der er lige så høje som dem, vi finder på industrigrunde, hvor man har arbejdet med trykimprægnering i Danmark. Derfor er det absurd, at det fortsat er tilladt og specielt i økologisk avl, siger Nina Cedergreen.

Gift fra blomst dræber insekter

På listen over pesticider godkendt til økologi i Danmark er der flere midler, som er helt ufarlige, og som flere forbrugere nok kan finde i deres eget hjem. Her kan der blandt andet være tale om solsikkeolie og øl. 

Men der er også midler, som er mere skrappe, fortæller Karl-Martin Vagn Jensen, der er seniorforsker emeritus på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Han peger blandt andet på insektmidlet pyrethrin. 

- Pyrethrin er et naturligt planteekstrakt, som man udtrækker af blomsten chrysantemum, og som man bruger i økologisk produktion, fortæller Karl-Martin Vagn Jensen.

Pyrethrin virker ved at påvirke insekternes nervesystem og derved slå dem ihjel. Stoffet skelner ikke mellem skadedyr og nyttedyr og dræber altså alle de insekter, det rammer. 

Til gengæld har det en forholdsvist kort nedbrydningstid, især i sollys. Flere eksperter fraråder dog at bruge midlet, fordi det slår alt ihjel, det rammer.

- Man har faktisk været meget bekymret de senere år, og det er primært fordi, pyrethrin er meget giftigt for insekter og fisk, hvis det kommer ud i vandløb. Derfor er det meget alvorligt, hvis man får det i vandløb. Det skaber bekymring, fordi midlet er blevet meget populært at sprøjte med, siger Karl-Martin Vagn Jensen. 

Giftstof ødelægger insekters tarmvægge

Et andet aktivstof godkendt til økologi er bakterien bacillus thuringiensis, der bliver sprøjtet ud for at bekæmpe insekter, primært sommerfuglelarver. Bakterien udvikler et giftstof, BT-toksin, som bliver udskilt til ydersiden af bakterien. Når et insekt spiser bakterien, bliver det syg og dør, da giften ødelægger dets tarmvægge. 

Bacillus thuringiensis er giftigt over for alle insekter med en basisk pH-værdi i mave-tarm systemet og skelner altså heller ikke mellem nyttedyr og skadedyr, og så er den ikke nødvendigvis helt uproblematisk, mener Karl-Martin Vagn Jensen, seniorforsker emeritus på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

- Der er en del udfordringer med bacillus thuringiensis, fordi det er brugt meget til bekæmpelse af fluer i stalde, og det viste sig, at fluerne kunne blive resistente over for bacillus thuringiensis. Normalt kan resistens ikke udvikles over for en bakterie eller en virus, men det kan godt lade sig gøre over for et giftstof, der kommer fra en bakterie. Derfor kan jeg godt have min bekymring. Det er underligt, at alle andre giftstoffer anses som værende forfærdelig farlige, men lige netop denne gør ikke, siger Karl-Martin Vagn Jensen.

Også sprøjtesvovl er godkendt til økologi, hvor midlet bliver brugt mod svampesygdomme i den økologiske frugt- og bærproduktion. I den økologisk æbleproduktion er sprøjtesvovl afgørende for at kunne kontrollere svampesygdomme, fortæller Michael Nielsen, der er konsulent i plantebeskyttelse i HortiAdvice.

- Den generelle danske pesticidafgift gør, at sprøjtesvovl er relativt dyrt at anvende. De økologiske producenter er dog nødt til at bruge sprøjtesvovl, da de har meget få midler til deres rådighed sammenlignet med de konventionelle producenter, siger Michael Nielsen og tilføjer, at svovl kan have en negativ indvirkning på nyttedyr. 

- Nyttedyrene hjælper med at bekæmpe skadedyrene, og det er derfor vigtigt at skåne dem mest muligt i såvel den økologiske som den konventionelle produktion. Sprøjtesvovl anvendes derfor i relativt lave doseringer, fortæller Michael Nielsen.