Af Helge Lynggaard

Som de første i verden vil et dansk selskab starte en produktion af fermenteret tang til foderbrug.

Hidtil har brugen af tang herhjemme mest været på tale som fødevare og som biobrændsel. Men nu gøres der klar til at starte en produktion af fermenteret tang, så den kan bruges som et værdifuldt økologisk proteinfoder.

- I første omgang skal vi fermentere 40.000 tons tang. Hvis tilladelserne snart går i orden, bliver linerne til tangdyrkningen sat ud senere på året, og så kan vi starte fermenteringen efter halvandet år, fortæller adm. direktør Jens Legarth, Vådfodereksperten AS til Grovvarenyt.

- Vi er de første i verden, der har fundet en metode til at kunne fermentere tang ved hjælp af mælkesyrebakterier og dermed gøre tang mere fordøjeligt til foder i større stil, siger Jens Legarth.

- Andre har søgt efter enzymer til at kunne gøre tang brugbart til bioethanol. Men ved at bruge mælkesyrebakterier i vores fermenteringsproces, bliver proteinet åbne og gjort fordøjeligt, siger Jens Legarth.

Han understreger, at tang vil være et godt proteinfoder, fordi det har en anden aminosyreprofil end de fleste planter. Der findes en lang række forskellige typer af tang, og de har hver deres aminosyreprofiler. Desuden indeholder tang meget protein og omega-3 og omega-6 fedtsyrer.

- Der er endnu ikke foretaget officielle forsøg med protein af fermenteret tang, men de bliver snart sat i værk, siger Jens Legarth.

Et alternativ med bud til økologer

Økologisk fjerkræ- og svineproducenter skal fra den 1. januar 2012 bruge et hundrede procent økologisk foder. Hidtil har der været anvendt op til fem procent konventionelt proteinfoder, og derfor leder økologer efter alternativer, der har den rigtige aminosyresammensætning.

- Vi vil kunne anvende de tangtyper, der har de rigtige aminosyreprofiler alt efter, hvad de skal bruges til. Foruden tang af forskellige typer har vi også andre fermenterede produkter som solsikke, raps og hestebønner uden de normale produktionshæmmende stoffer. Derfor vil vi kunne lave en bedre proteinblanding end dem, der produceres i dag med konventionelle proteiner, siger Jens Legarth, der understreger, at tang også vil være interessant som fiskefoder.

Han har en udviklingsaftale med Nutreco i Holland, og de to parter kører et tæt parløb om nyudviklinger.

Dyrkning ved Horsens

Dyrkningen af tang skal ske ved udmundingen af Horsens Fjord. Tangfarmer Rasmus Bjerregaard, Marifood, står for den del af projektet, for han er den eneste herhjemme, der har erfaring med dyrkning af tang i stor skala.

- Vi skal til at bygge en ny fabrik til fermentering af europæiske proteinplanter, men da tangen skal være økologisk, vil fermenteringen ske i andre lejede lokaler, siger Jens Legarth, der ser store perspektiver i protein fra tang.

- Man kan producere op til 1.000 tons tang pr. hektar med 20 procent tørstof indeholdende 15-30 procent protein. Det er væsentligt mere protein pr. hektar end soja, siger Jens Legarth, der kigger lidt ind i fremtidens proteinbehov.

- Mens kineserne for 20 år siden eksporterede soja, importerer de nu 50 procent af deres forbrug på grund af en hastigt stigende svineproduktion. Hvor skal de store proteinmængder komme fra i fremtiden, og hvad vil der ske med prisen, når fødevareproduktionen skal fordobles over de næste 40 år? Derfor er det nødvendigt at finde alternativer til sojaprotein, siger Jens Legarth.

Udledning af kvælstof og fosfor kan fjernes

Han ser også tang som en stor fordel for dansk landbrug.

- Tang er med til at holde de danske farvande rene. Der skal kun omkring tre millioner tons tang til at fjerne hele dansk landbrugs udledning af fosfor og kvælstof til det åbne hav, så det åbner nogle helt nye muligheder for at landbruget kan rengøre efter sig, siger Jens Legarth.