Kronik i Grovvarenyt nr. 46 den 15. november 2019.

 

Af hortonom

Finn Okkels

Kongemarken

Roskilde

 

Miljøministeren har fremsat lovforslag om, at kontrollen af dansk grundvand og drikkevand skal udvides fra 40 til 400 pesticidrester.

Men dansk grundvand og drikkevand er truet af langt værre forureninger, som Miljøministeren tilsyneladende ikke har fået fokus på endnu.

 

Forurening fra kløver,

hestebønner og ærter m.m.

Regeringen og vandværkerne kan blive involveret i en meget alvorlig forurening af drikkevandet og fødevarerne med stærkt kræftfremkaldende og sundhedsskadelige stoffer, når det nu er på tale, at jorden omkring vandboringerne ikke må dyrkes, eller at jorden skal dyrkes økologisk.

 

Regeringen arbejder uden dybere omtanke på at forøge arealet med økologisk jordbrug, men er åbenbart ikke opmærksom på, at det økologiske jordbrug kan skade vandmiljøet og grundvandet langt mere end det konventionelle jordbrug – selv indenfor pesticidområdet.  

 

En af årsagerne er, at det økologiske jordbrug er baseret på massiv dyrkning af afgrøder af bælgplanter i mængder, der langt overgår niveauet i naturen og i det konventionelle jordbrug.

Nogle typer af kløver kan danne så meget cyanid / blåsyre, at end ikke snegle kan leve på planterne. 

Blåsyre er et gammeldags ekstremt giftigt pesticid, og det var et af de første pesticider, der blev forbudt som sprøjtemiddel. 

 

I forbindelse med gæring / fermentering (wrap og ensilage, koens vomsystem) omdannes stoffet til det kræftfremkaldende stof urethan, og i kroppen dannes det hormonforstyrrende stof iso-thiocyanat, der hæmmer børns vækst og kan fremkalde struma (giver nedsat intelligens hos børn), men myndighederne overvåger ikke rutinemæssigt, hvor disse stoffer ender henne, og hvor meget de optræder i vore fødevarer og vandmiljøet. 

 

Det er stoffer, der er mange gange mere skadelige og forekommer i meget højere koncentrationer end dem, miljøministeren nu vil til at overvåge. 

 

Man iværksætter overvågning af flere velkendte ugiftige stoffer, men de virkeligt skadelige stoffer har man ikke rutinemæssig overvågning af eller planer om at overvåge. 

Gad nok vide, hvem det giver mening for? 

 

“Dødshormon”

Udover at forurene grundvandet, naturen og vandmiljøet massivt med nitrat (den hyppigste årsag til lukning af boringer og brønde), når de pløjes ned, danner mange bælgplanter som f.eks. kløver naturligt store mængder af det klorholdige pesticid 4Cl-IAA. 

 

Det er et herbicid af den gammeldags hormonmiddeltype, der får planterne til at vokse sig ihjel i en kræftlignende proces. I litteraturen betegnes stoffet som et ”dødshormon”.

 

Pesticidet 4Cl-IAA (sælges bl.a. under navnet ”WeedOut”) er en stærk plantegift, som f.eks. bruges i Canada som sprøjtemiddel på arealer, der ikke dyrkes fødevarer på. 

 

I Danmark udsættes mennesker og miljøet for denne gammeldags pesticidtype fra dyrkningen af bælgplanter. 

 

Man har ellers forbudt mange af den slags hormonmidler, fordi de truer grundvandet og i store mængder kan være sundhedsskadelige. Men den forurening, som især det økologiske jordbrug her forårsager med disse gammeldags pesticider, er der ikke kontrol med.

 

Blind tillid

Miljøministeren og myndighederne overser, at det økologiske jordbrug er storforurener med pesticider af denne type, og det undersøges mærkeligt nok ikke, hvor forurenede de økologiske marker er, og om pesticidet ender i drikkevandet eller f.eks. i den økologiske mælk mv. 

Myndighederne kontrollerer kun for et enkelt af de mange pesticider, som økologerne må sprøjte med og ikke rutinemæssigt for de naturlige pesticider, som de økologiske afgrøder forurener med. Der er blind tillid! 

 

Ligeledes mangler der overvågning af det kræftfremkaldende urethan, som var berygtet for forurening og kræftfremkaldende virkninger i den kemiske industri. 

Der er nu styr på den kemiske industri, men der bliver intet gjort for at begrænse forureningen fra f.eks. det økologiske jordbrug.

 

Tværtimod vil forøget økologisk jordbrug forøge forureningen, som ikke bliver overvåget. 

Bælgplanterne er også kendt for at indeholde meget store mængder af hormonforstyrrende stoffer med østrogene virkninger (brystkræftfremmende virkninger), og disse stoffer ved man ender i f.eks. den økologiske mælk. 

 

Rødkløver, som er en populær afgrøde i det økologiske jordbrug, er berygtet for at indeholde særligt høje koncentrationer af disse hormonforstyrrende stoffer. 

Østrogene stoffer er også kendt for at forårsage fosterskader, dårlig sædkvalitet og virke som P-piller, så det er oplagt, at de også kan bidrage til barnløshed.  

 

Det er gådefuldt, at miljø, vand og fødevarer ikke rutinemæssigt overvåges for indhold af disse stoffer.

 

Økologer forurener med 

et klorholdigt pesticid 

Det virker som om, man i det økologiske jordbrug og i f.eks. COOPs økologi-kampagner ikke aner, at man med dyrkning af kløver, hestebønner og ærter samt andre bælgplanter forurener markerne og fødevarerne med alle disse problematiske stoffer – specielt det klorholdige pesticid. 

 

Hvis økologerne var klar over tilstedeværelsen af f.eks. 4CL-IAA i afgrøderne, ville de jo lyve, når de reklamerer med, at jorden ikke forurenes med pesticider, eller at dyr og mennesker ikke udsættes for pesticider, når de spiser økologisk.

 

Det er påfaldende, at myndighederne ikke kontrollerer, hvor alvorlig forureningen fra de økologiske marker er, men i stedet fortsætter med at teste for endnu flere pesticidstoffer, som (ifølge myndighederne selv) ingen sundhedsmæssig betydning har.

 

Problemet i denne sammenhæng er formodentlig, at regeringen og støttepartierne presser myndighederne og styrelserne til ukritisk at promovere det økologisk jordbrug, men hvorfor gør regeringen det, når man ikke har styr på forureningen fra det økologiske jordbrug? 

 

Danske forskere er ellers blandt verdens førende, når det gælder påvisning af forurening med kræftfremkaldende naturstoffer. Derfor er det påfaldende, at de sjældent er med i f.eks. Miljøstyrelsens aktiviteter eller beretninger, og at man ikke straks påbegynder rutinemæssig overvågning af de mest ekstreme af stofferne, men i stedet fokuserer på et hav af stoffer, som ingen sundhedsmæssig betydning har.

 

Giftstoffer fra vilde 

planter er en overset 

trussel mod drikkevandet

Jeg frygter, at vandværkerne nu ender med at optræde endnu mere uansvarligt, end da de brugte enorme mængder af gammeldags pesticider / ukrudtsmidler og derved blev involveret i forureningen af deres egne boringer med BAM, som er en af de mest udbredte pesticidforureninger af grundvandet. 

 

Det sker i forbindelse med, at man arbejder på at hindre landbrugsmæssig dyrkning af jorden nær boringerne, men den landbrugsmæssige dyrkning forurener slet ikke med de kræftfremkaldende stoffer, som vilde planter danner, hvis jorden ikke bliver dyrket. Som beskrevet er det også indlysende, at økologisk dyrkning af jorden nær boringerne kan være meget problematisk.

 

Ekstremt sundhedsskadelige/ 

kræftfremkaldende stoffer

Når man holder op med at dyrke landbrugsjord i de fugtige områder, hvor mange boringer er placeret, vokser arealerne til med bl.a. hestehov og følfod.

 

Andre steder optræder på de udyrkede arealer de for mennesker og mange dyr dødeligt giftige og kræftfremkaldende brandbægerarter, kulsukker og nærtstående arter samt ørnebregner i store mængder. Ofte kvæler disse plantearter den øvrige vegetation fuldstændigt. 

 

Hvis man stopper den konventionelle dyrkning af jorden, og disse planter indfinder sig på arealerne, vil jorden og vandmiljøet blive forurenet med f.eks. kræftfremkaldende pyrrolizidin alkaloider og ptaquilosid.  

 

Fødevarestyrelsen tilbagekalder jævnligt fødevarer/the-blandinger, der indeholder alt for meget af de kræftfremkaldende pyrrolizidin alkaloider.

 

Ikke nok med at jord og vand forurenes med de giftige og kræftfremkaldende pyrrolizidin-stoffer, men stofferne opsamles også af bier og ender i honning mv., som også kan blive så forurenet, at den ikke må sælges. Det vil være nærliggende, hvis stofferne er involveret i, at der bliver færre bier eller andre insekter.

 

Omkringstående spiselige planter optager stofferne fra jorden, og de kræftfremkaldende stoffer kommer på den måde ind i fødevarer, hvor man ikke forventer at finde dem. 

Lader man husdyr afgræsse de farlige planter, kan kræftstofferne ende i mælk og kød mv. Normalt undgår græssende dyr giftplanterne, hvorved giftplanterne breder sig endnu mere.

Husdyrene er tilsyneladende meget mere opmærksomme på giften i planterne end vandværkerne og myndighederne.

 

Man tjekker altså, om enkelte af disse stoffer forurener bestemte fødevarer, men om de store mængder af stofferne, der ender i jorden, hvis man holder op med at dyrke den landbrugsmæssigt, ender i drikkevandet, tjekker man ikke rutinemæssigt, selvom internationalt førende danske forskere har påvist, at de ender i vandmiljøet.

 

50 kg kræftfremkaldende

stoffer pr. hektar om året

Nogle steder vokser tidligere landbrugsarealer og udyrkede arealer til med ørnebregner, som kan frigøre 50 kg af det kræftfremkaldende ptaquilosid  pr. hektar -  hvert år!

 

Mange moderne pesticider skal bruges i ti tusinde år, før man når op på at have belastet jorden med en tilsvarende mængde som ørnebregner kan frigøre på et enkelt år – og de moderne pesticider er tilmed ikke kræftfremkaldende og forsvinder hurtigt. 

 

Men det er de ufarlige pesticider, regeringen nu vil til at analysere for og ikke de enorme mængder af naturlige kræftfremkaldende stoffer. Det virker skørt.

 

Tilsvarende gælder med de kræftfremkaldende pyrrolizidin-stoffer, hvor arealerne vokser til med kulsukker, oksetunge, for-glemmigej og mange andre plantearter fra rubladfamilien.

Endnu værre bliver det, når vandværkerne slår arealerne omkring boringerne, hvor der vokser f.eks. hestehov (”skræpper”) og ørnebregner.

 

Det døde plantemateriale og rødderne fra planterne frigør endnu større mængder af de kræftfremkaldende stoffer, når man håndterer arealerne på den måde. 

Måske ved vandværkerne ikke, hvad de laver, og at de måske er ved at lave en ny forurening af deres boringer, som da de forurenede boringerne med BAM – denne gang med stoffer, som folk kan blive alvorligt syge af at indtage, så der kan komme enorme udgifter til erstatningssager.

 

Opfordring til folk, som får 

kræft: Søg erstatning

hos vandværkerne, hvis....

Det er trist at se, at vandværkerne vedvarende optræder med meningsløse remser i medierne med krav til landbruget, når det f.eks. ofte viser sig, at det er vandværkerne selv, DSB m.fl. og ikke landbrugets dyrkning af markerne, der skaber de alvorlige forureninger af grundvandet.  

 

Kræver vandværkerne, at jorden omkring boringerne ikke dyrkes, skal jorden dyrkes økologisk eller bruges som afgræssede naturarealer, kan der blive tale om nogle enorme kræft-skandaler, der overgår alt, hvad vi nogensinde har set indenfor drikkevandområdet i Danmark.

 

Jeg vil opfordre vandforbrugere, som får kræft, som er relateret til disse stoffer, til at kræve erstatning fra vandværkerne, hvis der på vandindvindingsarealer vokser/kommer til at vokse de kræftfremkaldende planter.

 

Jeg tror, det er den slags, der skal til for at få flyttet mediernes, politikernes og vandværkernes opmærksomhed væk fra de uskadelige pesticidrester og over på stoffer, der er virkelig skader danskernes sundhed, men måske er det allerede for sent.

 

Ved at undlade at dyrke jorden i nærheden af vandboringer eller dyrke jorden økologisk spiller vandværkerne hasard med danskernes helbred.

 

Der er stor risiko for, at dansk drikkevand bliver forurenet med stoffer, der er helt ude af kontrol. 

Regeringen og vandværkerne bør stramme op på, hvordan ressourcerne i overvågningsprogrammerne bruges, så fokus bliver på de stoffer, der virkelig skader vores sundhed. 

 

Der vil komme et ramaskrig fra de mange medievante folk, hvis beskæftigelse eller indtjening afhænger af de nuværende pesticidovervågningsprogrammer. 

 

Miljøorganisationer har vænnet sig til at lave remseagtige skræmmekampagner indenfor dette område, men må til at finde nye mere saglige måder at berettige deres eksistens på, for det er ikke for deres skyld, vi skal lave overvågningsprogrammerne, men fordi der er et hav af sundhedsskadelige stoffer, der kan forårsage kræft og andre ubehageligheder, som er ude af kontrol. 

 

Det er regeringens ansvar, at der kommer styr på forureningen med de ekstremt sundhedsskadelige naturstoffer!  

 

Finn Okkels

Finn Okkels har i mange år beskæftiget sig med planternes indholdsstoffer, bl.a. hvordan nogle af disse stoffer kan føre til alvorlig forurening af fødevarer og miljø. 

Finn Okkels har i debatindlæg mv påpeget, at de offentlige pesticid-overvågningsprogrammer blot afdækker forekomst af mikromængder af helt uskadelige stoffer, mens befolkningen udsættes for stærkt kræftfremkaldende naturstoffer, der ikke er styr på overvågningen af. 

Finn Okkels er direktør i Actabio, som arbejder med planteforædling og udvikling af vilde danske plantearter til nye dyrkede afgrøder samt rådgivning om udvikling af naturlige helsekostprodukter, bioteknologiske projekter og nye naturlige farvestoffer samt for EU-Kommissionen m.fl.  indenfor forskning. 

Før han etablerede sin egen virksomhed stod han for eta-blering af og ledelsen af New Technology – afdelingen i Chr. Hansen, hvor man forædler planter internationalt, udvikler og fremstiller naturlige farvestoffer til fødevareindustrien og helsekostområdet. 

Finn Okkels er uddannet hortonom og begyndte sin karriere i Danisco Biotechnology, hvor han var forskningsleder i planteforædling, fødevareingredienser samt bioteknologiprojekter, og derefter blev han forskningsdirektør i DLF-Trifolium.