Af Helge Lynggaard

- Hele miljøindsatsen i landbruget er bygget på et falsum fra embedsmændene i det tidligere Skov- og Naturstyrelsen, for de har brugt egne opfundne metoder til at måle miljøets tilstand i vandløbene. Og når miljømyndighederne er blevet spurgt af EU-kommissionen om, hvilke metoder de benytter, har de svaret direkte usandt, for ellers vidste de, at de kunne få problemer med EU-retten, fortalte Erik Ugilt Hansen torsdag i denne uge på et møde i Agerskov, arrangeret af Bæredygtigt Landbrug.

- De forkerte målemetoder og den ulovlige administration har haft uhyggelige menneskelige konsekvenser. Landbruget er blevet pålagt byrder og ekstraomkostninger i form af krav om vandplaner, efterafgrøder, udbyttenedgang med videre, og det har betydet mindre animalsk produktion og tab af tusinder af arbejdspladser, understregede Erik Ugilt Hansen.

Han kritiserede ikke kun embedsmændene for at bruge forkerte målemetoder. Skiftende miljøministre fik også det glatte lag – ikke for at tale usandt men for ikke at foretage sig noget selv om de fik at vide, at deres embedsmænd bruge forkerte målemetoder.

Erik Ugilt Hansen er tidligere medlem af Landbrugsraadet, hvor han repræsenterede dambrugsejerne. Han har gennem årene skrevet dagbogsnotater og referater fra alle møder, han har deltaget i.

- Da jeg kom i Landbrugsraadet var mit mål at jeg ville arbejde for, at landbruget på miljøområdet ikke skulle udsættes for, hvad dambrugene i årene forinden havde været igennem. Allerede dengang fortalte jeg landbruges politiske ledelse og topfolk i administrationen, at hele miljøindsatsen byggede på et falsum.

19 klare konklusioner

Det blev derfor besluttet, at der skulle laves en uvildig juridisk undersøgelse, der skulle se på grundlaget for rammevilkårene for landbruget.

- Peter Pagh kom med sit responsum i 2005, og konklusionerne var endnu værre, end jeg frygtede. Der var 19 klare konklusioner, der var belastende for myndighederne. Jeg håbede derfor, at landbrugets top ville reagere, når man havde læst det. Men i stedet for holdt toppen af landbruget møde med Skov- og Naturstyrelsen og kom tilbage og fortalte, at man ikke ville bruge responsummet offensivt. Til gengæld var landbruget blevet lovet bedre rammevilkår.

- Det var jeg ikke tilfreds med, fortalte Erik Ugilt Hansen forsamlingen i Agerskov, og derfor blev der holdt endnu et møde med Skov- og Naturstyrelsen.

- Og det var en ynkelig forsamling af tre topembedsmænd, der var klar over, at der var lavet noget, der var galt eller svindlet med. Men de vidste også, at de havde en aftale med landbruget om ikke at bruge responsummet offensivt. Derfor blev det besluttet, at responsummet ikke skulle offentliggøres, og derfor blev hverken lokale formænd eller andre orienteret. Der var endda lavet en mediestrategi for, hvad der skulle gøres, hvis det alligevel slap ud.

- Men tingene sivede alligevel lige så stille, og i 2006 blev landbruget presset til at lægge det på nettet – dog uden den store opmærksomhed, fortalte Erik Ugilt Hanen. 

Kæmpet for døve øren

Han synes, at han har kæmpet for døve øren gennem mange år.

- Det er først efter at Bæredygtigt Landbrug er kommet på banen, at der er sket et vendepunkt. Jeg håber, at man nu vil få øjnene op for, hvad der er sket i de sidste 25 år i både landbrugskredse og hos politikere og almindelige mennesker.

- Ingen minister, intet folketingsmedlem og ingen borgere vil finde sig i at blive administreret efter ulovlige regler. Det vil jeg som landmand heller ikke. Landbrugets dårlig image og dårlige rammevilkår hænger næsten udelukkede sammen med de falske resultater som embedsmændene har givet politikere og det øvrige samfund om Danmarks ”dårlige” vandmiljø ved at undlade at anvende de lovgivne målemetoder. Fakta er, at den danske natur og vandmiljøet har det fantastisk godt, sagde Erik Ugilt Hansen.